fjern søgeboks

Forslag til vedtægtsændringer

Bestyrelsen stiller forslag om at ændre tituleringsform.
Kategori
Presse & politik
29.04.24

FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER

En af tidens store dagsordener er samfundsstrukturernes påvirkning af den reelle ligestilling mellem kønnene og muligheder for inklusion.

Bestyrelsen er optaget af FRISKOLERNEs ansvar som et lille tandhjul i samfundet store tandhjul. Vi ønsker igennem sproget at gøre vores lille del for at bidrage til at fremme dén dagsorden, og det er bestyrelsens opfattelse, at samfundet kalder på, at også vi tager aktiv stilling i erkendelse af, at vi er en del af noget større.

Bestyrelsen foreslår derfor en vedtægtsændring ved generalforsamlingen i 2024, der ændrer tituleringen fra ’formand’ til ’bestyrelsesleder’ og fra ’næstformand’ til ’bestyrelsesviceleder’.

I bestyrelsen er der enighed om, at bestyrelsesarbejde kræver ledelse. Vi er optaget af, at en bestyrelse er et demokratisk forum, hvor det at være et demokratisk menneske er kernen. Desuden er 'ledelse' ikke kønnet, hvorfor titulering også bør være ukønnet.

Bestyrelsesleder er den titel, der bedst beskriver den opgave og funktion, som lederen af en bestyrelse skal varetage. Opgaven er vigtigere end den person, der har titlen.

Det flugter med vedtægtens bestemmelse om, at bestyrelsen konstitueres ud af sin midte med det formål at fremme og styrke samarbejdet blandt bestyrelsens medlemmer. Samtidig er det en pointe og en begrundelse, at bruge betegnelsen ’leder’, som også bruges om f.eks. både skoleleder og sekretariatsleder. Skoler, foreninger og organisationer har forskellige ledere med forskellige opgaver og ansvarsområder – og sådan bør det også være i FRISKOLERNE.

Som det fremgår af årsberetningen, sættes forslaget til afstemning ved landsmødet den 4. maj 2024 på Comwell Kolding, hvor generalforsamlingen løber af stablen kl. 14.00 - 17.00.

 

Venlig hilsen

BESTYRELSEN

Læs mere: Vedtægtsændringer 2024

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12