Fokus på friskolens pædagogiske frihed
Et af FRISKOLERNEs bestyrelses indsatsområder er friskolernes pædagogiske frihed.
Friskolernes frihed er ikke givet, og derfor skal vi kontinuerligt begrunde vores praksis og eksistens i samfundsdebatten. Det kræver stillingtagen til praksis og et sprog at tale om praksis med.
Det er bestyrelsens ønske at støtte op om en styrket begrundelse af pædagogiske praksis, samt muligheder for videndeling og gensidig inspiration skolerne imellem.
Dette materiale håber vi kan skabe grobund for gode pædagogiske samtaler på og imellem skolerne.
Inspirationsmateriale til samtaler om formålsbeskrivelse og praksis
FRISKOLERNE har taget initiativ til at udarbejde et materiale, der kan inspirere til den vigtige samtale om friskolens formålsbeskrivelse.
Vi tror, at man ved at dykke ned i skolens formålsbeskrivelse kan udvikle et sprog, som kan skabe sammenhæng imellem værdigrundlag og praksis og dermed understøtte og argumentere for praksis.
Denne øvelse er vigtig – både for praksis og for bevidstheden om den frihed, der er givet friskolerne.
Se inspirationsmaterialet her, der indeholder både introduktion og beskrivelse og vejledning til de enkelte dele.
Oplæg til den pædagogiske samtale på skolen
Sæt skub og struktur på den pædagogiske samtale på skolerne, og vær med til at inspirere hinanden.
Med få greb kan I sætte (endnu mere) gang i den pædagogiske samtale på jeres skole, og samtidig være med til at inspirere andre.
De korte oplæg er tænkt som et redskab til at fordre den pædagogiske samtale på lærermødet, til bestyrelsesaftenen, teammødet eller lignende.
Et oplæg kan være en lille artikel, nogle udsagn, en podcast eller et videointerview. Alle oplæg er af kort og afgrænset karakter, således at man kan orientere sig i dem i løbet af 10-15 min.
Sammen med et oplæg følger inspiration til den efterfølgende pædagogiske samtale i form af tre åbne spørgsmål, som lægger op til debat.
At stå mål med og på mål for god undervisning
I februar 2019 inviterede styrelsen til konferencen “At stå mål med og på mål for god undervisning” i Odense.
Her talte blandt andre Keld Skovmand, som med udgangspunkt i sin nye bog “Folkeskolen - efter læringsmålsstyringen”, skitserede hvordan læringsmål-styringen og ”forenklede Fælles Mål” hverken er empirisk eller teoretisk velbegrundet, men derimod bygger på et ideologisk ønske om at styre skolen på en bestemt måde og i en bestemt retning.
Keld Skovmand gav sit bud på, hvad denne ideologi betyder for den måde, der tales om og arbejdes med mål i skolen på?
Vi spurgte ham om, hvordan frie skoler kan arbejde med mål i og for undervisningen. Han svarede med sine 10 bud om mål. Her er 3 af dem:
-
“Tre bud om mål. Hvordan frisætter vi den pædagogiske samtale om skolens målsætning og praksis?”
1. Underlæg dig aldrig mål, som andre har sat
Det er både et pædagogisk og demokratisk problem at ville styre andre med mål. Mål er et orienteringsredskab for mennesket, ikke et styringsredskab for staten, kommunen, lederen eller læreren. Ingen skal fortælle andre, hvad målet er med det, de gør. Du kan give eleverne en opgave og bede dem om at løse den, men du kan ikke fortælle dem, hvad deres mål er med at gøre det. Hvis nogen (fx en skolechef, en leder, en vejleder eller en konsulent) beder dig om at styre din undervisning med mål, som andre har sat, skal du bede vedkommende om at begrunde målene og styringen ud fra skolelovens § 1, 5 og 18.- Hvordan forholder vores skole sig til sin frihed som fri skole?
(Hvor bundet er vores skole af Fælles Mål?)
(Hvad forstår vi ved `stå mål med´-begrebet?)
2. Begrund altid de mål, du sætter, i et formål
Mål er værdiløse, hvis de ikke er forankret i et formål. Mange mål i Fælles Mål er værdiløse, fordi de ikke afspejler et formål - hverken skolens eller fagets. Mål skal i henhold til loven kunne begrundes i skolens og fagenes formål. Kassér de mål i Fælles Mål, der ikke bidrager til at opfylde formålene. Sæt aldrig et mål, du ikke selv kan begrunde i skolens og dine fags formål. Brug “åndsfrihed, ligeværd og demokrati” som et kritisk korrektiv.- Hvordan udmøntes vores skoles formål og værdigrundlag i skolens praksis?
3. Frigør mål fra læring
Der er ingen evidens for effekten af “at lære at lære” eller “at lære at kunne”. Du må derfor ikke sætte mål for blot at kunne. Lad altid læring (hvis du vil bruge det ord) rette sig mod verden, og forsøg at få eleverne til at begribe og bemestre verden uden at bemægtige sig den. Før eleverne steder hen, hvor det er værd at være, og hvor der er noget, der er værd at lære. Spild ikke tiden på læringsmål, der gør læring til genstand. Husk at få verden med!- Ud fra hvilke kriterier udvælges og begrundes undervisningens indhold?
- Hvordan forholder vores skole sig til sin frihed som fri skole?
