Statistik og analyser

’Stå-mål-med’ er et begreb, der optager skolerne. Undervisningsministeriet har ikke udgivet en ny vejledning, og den gamle er gjort

historisk. Med denne frihedsgave har friskolerne mulighed for at følge egen ideologi og pædagogik indenfor rammerne af stå-mål-med.

Vi har spurgt ind til friskolernes undervisningsplaner. Af nedenstående tabel kan man se, at mange skoler følger fælles mål:

’Klippe-klistre-skole’ har indtil for nyligt været ironisk omtale af den lokale friskole. Tænk sig, de prioriterer at lave undervisningsmateriale selv, bage g-nøgler til elever, der har nodelære og lader eleverne bruge dagevis på at skrive tekster til skolens fælles musical. Hvor er det gammeldags og analogt! Eller er det lige netop moderne, effektfuld og børnevenligt?

I statistikken har vi spurgt til skolernes obligatoriske valgfag i 7. og 8. klasse. Svarene ses herunder, og viser at skolerne benytter friheden til at indrette sig efter egne ønsker og muligheder.

I kommentarfeltet fremgår det, at der er en mangfoldighed af fagligheder på spil – ikke bare i 7. -8. klasse men på tværs af alle årgange.
Flere friskoler vægter kreative fag i udskolingen højt. Modsat er der en tendens til at valgfaget madkundskab udbydes som eneste valgfag, hvor vi ser en stigning i forhold til sidste års besvarelser.

Igen i år ser vi, at antallet af specialundervisningselever stiger på friskolerne. I forhold til 5. september 2022 er der næsten 350 flere elever, der modtager specialundervisning på de frie grundskoler.
Det vil sige, at vi nu har et samlet antal på 4153 elever, der defineres som SPS-elever, og dermed modtager specialundervisning i mere end, hvad der svarer til 12 ugentlige lektioner. Det samlede antal elever på frie grundskoler har været let faldende, og sammenholdt med flere specialundervisningselever betyder det, at andelen af elever, der modtager specialundervisning, ligger på 3,40 %, i år mod 2,87 % sidste år.

Friskolerne løfter dermed fortsat en stor opgave, også indenfor sektoren. Mens vi har 32 % af eleverne i de frie grundskoler, så har vi en andel på 49 % af SPS-eleverne. Friskolerne har en lang tradition for at rumme elever med særlige behov, og skolerne går langt for at imødekomme forældrenes ønske om at vælge den lokale eller ideologiske skole, som familien ønsker.

FRISKOLERNEs medlemsskoler er, ligesom de øvrige frie grundskoler, udfordret af elever med særlige behov på samme måde som folkeskolen, og genkender udfordringerne med at balancere det særlige overfor det almene i hverdagen og i sektorens økonomi.

Elevtal 5. september 2023

Et skoleår består af 200 skoledage, men flere og flere elever har reelt færre skoledage. Friskolerne kender også til arbejdet med elever, der har bekymrende fravær. Skolerne har identificeret de elever, der har meget fravær og knytter to typer forklaringer på det stigende fravær:
1. Forældre tager i højere grad eleverne med på rejse udenfor skoleferierne
2. Elever med alvorlige psykiske problemstillinger

Skolerne samarbejder med forældre og PPR omkring det bekymrende skolefravær, der drejer sig om mistrivsel. Forældre, der fritager deres børn fra skole, er nok i mindre grad genstand for opmærksomhed ude på skolerne. De to meget forskellige årsager til skolefraværet understreger, at bekymrende skolefravær er en kompleks størrelse, der kræver en større opmærksomhed, i årene der kommer.

Trivselsmålinger og trivselsarbejde er et område, vi ser, skolerne har stor fokus på. Dels for at imødekomme ovenstående problemstilling og dels for at styrke skolernes generelle trivsel og hverdag. 80 % af besvarelserne tilkendegiver, at man anvender formelle trivselsmålinger. Af kommentarerne fra skolerne ser vi, at mange skoler selv har udarbejdet spørgeskemaer og trivselsmålinger, der på forskellig vis understøtter skolens trivselsarbejde og undersøgelser.

Vi ser en let stigende tendens for antallet af vuggestuer og børnehaver og et let fald i antallet af før-SFO. 5 % af besvarelserne angiver, at de overvejer at oprette dagtilbud. Det tyder på en fortsat interesse for at tilføje dagtilbud til friskolerne. Tilsyn med dagtilbud opleves frustrerende i nogle kommuner, og det har givet anledning til en del kommentarer i skolernes besvarelser. En skole spidsformulerer paradokset:

Overgangen mellem dagtilbud og skole ligger i mange kommuner først på foråret med overvægt på marts og april måned. Kommunerne kan vælge at give skolerne tilskud til denne opgave, men det er langt fra alle kommuner, der ønsker at gøre det.

Næsten alle skoler angiver, at de har et tæt samarbejde med kommunens PPR-afdeling. Derudover er der en stor mangfoldighed i skolernes samarbejde med forskellige dele af kommunens afdelinger. Lige fra det formelle omkring tandlæge, sundhedspleje og uddannelsesvejledning til kulturskoler og svømmehaller.

I kommentarfeltet problematiseres PPR, der rækker udover den minimale betjening omkring udarbejdelse af PPV for enkelte elever.
Mange skoler ønsker i højere grad rådgivning til klassefællesskabet frem for fokus på den enkelte elev.
Flere skoler nævner, at de deltager i kommunale netværksmøder med skoleafdelinger og kommunens frie skoler på tværs af skoleforeninger.

Friskolernes internationale arbejde er mangfoldigt. Mange skoler er allerede engagerede i forskellige typer af internationalt samarbejde. Nogle gennem FRISKOLERNEs formelle kanaler og andre via personlige kontakter, konkrete skoler eller andre foreninger og interesseorganisationer.

En del svarer i kommentarerne, at de ønsker at arbejde med et internationalt fokus, når der er bedre tid og flere penge. Den internationale dimension bliver et tillæg til den skole, man allerede driver, når basis er på plads.