fjern søgeboks

Ramadan i København

Tekst: Isam Bachiri, Nana La Cour Jacobi, Anders Greis og Özcan Ajrulovski, 2019

Lyt til 'Ramadan i København' med Isam B. og Johan Borups højskole:

Da 19. udgave af Højskolesangbogen skulle laves, inviterede man en række sangskrivere og musikere til et inspirationsseminar. Formålet var at producere nye sange til Højskolesangbogen, gerne med nye temaer. Det var bl.a. vigtigt at få sange, som afspejlede mennesker med en anden religiøs baggrund end den kristne, som naturligt er repræsenteret med salmer i Højskolesangbogen, med i sangbogen.

Isam B var en af de inviterede. Han har en fortid som sangskriver og musiker i bandet Outlandish, og så er han selv muslim. Hans forældre er fra Marokko, men han betegner sig selv som dansk. Isam B skrev på seminaret sangen Ramadan i København sammen med Nana La Cour Jacobi, Anders Greis og Özcan Ajrulovski.

Ramadan i København beskriver hverdagen som muslim i ramadanen. Ramadan er den niende måned i den islamiske kalender og samtidig den måned, hvor muslimer faster. Sangen har fem vers, der beskriver de fem tidspunkter på døgnet, hvor muslimer foretager de fem daglige tidebønner.

I vers 1 befinder vi os et sted i København før solopgang. Der er lys på fjerde sal, fordi muslimerne skal spise før solopgang. Når solen står op, skal der nemlig fastes. Herefter følger de næste fire vers med hver en tidebøn. Derer dadler, mælk og brød. Der er lys, glæde og taknemmelighed.

I sidste vers kigger stjernerne med, når der bedes med panden mod tæppet og kroppen vendt mod sydøst, i retning mod den — for muslimerne — hellige by Mekka.

Temaer — idéer til morgensamlingen:
• Islam             
• Islams fem søjler                 
• Isam B, Outlandish
 

Vidste du, at:
• Islam har fem søjler?
1. Trosbekendelsen                                               
2. De fem daglige tidebønner       
3. Almisse
4. Faste (ramadan)
5. Pilgrimsrejse til Mekka

Denne artikel er én af i alt 53 artikler i bogen 'Håndbog til morgensangen', der er et oplagt værktøj til afholdelse af morgensang og samlinger.
Håndbogen indeholder baggrundsviden om udvalgte sange fra Friskolesangbogen og QR-koder til sider som denne med temaer og idéer til fx morgensangen.
Læs mere om både bøgerne her

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE