Næstved Fri Skole søger lige nu en engageret underviser til indskolingen, med tiltrædelse den 1. august 2025.
Vi er en skole, der gennem demokrati giver børnene mulighed for at udvikle selvstændighed, tillid, respekt og ansvar. Vi lægger stor vægt på læringens glæde, nysgerrighed, engagement og ikke mindst fællesskab. Din primære tilknytning vil være indskolingen, hvor du vil undervise i fag som Dansk, Matematik (og måske Musik), samt øvrige spændende fag, som vi udvikler sammen – og sammen med børnene.
Vi søger derfor en underviser, som:
- Er empatisk, omsorgsfuld og rummelig.
- Kan navigere i et dynamisk og foranderligt miljø.
- Ønsker at være en aktiv del af børnenes liv – også i spisepauserne.
- Er initiativrig og ansvarsbevidst.
- Brænder for at skabe spændende undervisnings- og læringsforløb.
- Har fokus på det enkelte barns potentialer og kan undervise differentieret.
- Er autentisk, reflekteret og villig til at udvikle sig i sin praksis.
Vi forventer, at du har:
- Gode relationskompetencer og evnen til at skabe et trygt fundament for børnene.
- Lyst til at samarbejde tæt med pædagoger og lærere i indskolingen – samt øvrigt personale på skolen.
- Ønske om at bidrage med idéer til udvikling af undervisning i et tæt samarbejde med børnene.
Hos os kan du forvente:
- Mulighed for at forme og præge din egen arbejdsdag.
- Høj grad af frihed til at vælge din undervisningsmetode.
- Kollegaer og ledelse, der støtter dine idéer og initiativer.
- Muligheder for både personlig og faglig udvikling.
- Dejlige børn og naturskønne omgivelser.
Vi er en lille, velfungerende skole i Rislev med en positiv ånd og et stærkt fællesskab, hvor der altid er højt til loftet. Skolen har eksisteret i over 25 år og har 122 børn fordelt på 0.-9. klasse. I dag er vi 17 ansatte, som alle arbejder tæt sammen om at skabe en god og tryg hverdag for børnene.
Lyder det som noget for dig?
Vi ser frem til at høre fra dig og til at se, hvordan du kan bidrage med nye idéer og liv til vores skole.
Ansøgningsfrist: 9. maj 2025
Samtaler: Uge 21 og 22
Ansættelsen sker i henhold til det til enhver tid gældende cirkulære om Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og cirkulære om organisationsaftale for lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation. .
Ansøgning og CV sendes til: skoleleder@naestvedfriskole.com
Læs mere om skolen på www.naestved-fri-skole.dk.
Har du spørgsmål, kan du kontakte skoleleder Kim von Bülow på tlf. 29620252.