fjern søgeboks

Nye udfordringer? Spændende stilling som viceskoleleder

Om skolen
Højbo Friskole er en friskole med knap 200 elever, fordelt fra bh. klasse til 9. klasse. Vi er en skole med udgangspunkt i det hele menneske, hvor faglighed og trivsel er i højsædet. Musik er et gennemgående fag i alle klasser, da det giver en høj grad af social forståelse, kreativitet og styrker evnen til samarbejde. Vi har mange arrangementer i løbet af et skoleår, hvor fællesskabet og de gode relationer er omdrejningspunktet.

Skolen har 15 ansatte lærere, 4 SFO personaler, 3 tapper og et godt ledelsesteam. 

Vi søger
Vi søger en viceskoleleder, som ved siden af ledelsesopgaverne kan varetage ca. 13 lektioner primært i vores udskoling, gerne dansk og specialundervisning, men musik og andre fag er også en mulighed. Du skal have et stort lærerhjerte, samtidig med at du kan se dig selv i rollen som viceskoleleder.

Vi søger et dedikeret (fri)skolemenneske, som kan være med til at bære og videreudvikle skolens kultur. Du skal besidde relevante faglige og personlige kompetencer, der kvalificerer dig til stillingen – men det er ikke et must, at du har ledelseserfaring. 

Du vil indgå som en naturlig del af ledelsesteamet, hvor vi drøfter skoleudvikling, pædagogisk udvikling, personaleledelse, vedligeholdelsesprojekter osv. Dine ledelsesopgaver vil primært bestå af vikardækning, planlægning og afvikling af afgangsprøver, samarbejde med eksterne parter såsom UU-vejleder og SSP-konsulent samt andre administrative opgaver. Opgaverne kræver, at man arbejder struktureret og har et godt overblik, samt trives i en omskiftelig hverdag. 

Du skal som person være udadvendt, tillidsvækkende og god til at danne relationer til både børn, forældre og personale. Vi sætter pris på et godt grin og synes humor er et vigtigt karaktertræk. Vi vil gerne udfordres på ”plejer”, så vi håber, du kan se muligheder og tør give din mening til kende med respekt for den skoletradition, Højbo Friskole bygger på. 

Praktisk
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte skoleleder Freja Fobian Hvidberg på tlf. 59291438. Vi ser gerne, at der så vidt muligt aftales besøg/rundvisning, inden vi modtager din ansøgning. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale for ledere ved Frie Grundskoler mv. af 16. april 2019.

Samtalerne vil finde sted løbende. Opstart hurtigst muligt. Ansøgning og bilag sendes til skoleleder@hoejbo-friskole.dk senest 7/5-25 kl. 12.00.

Se yderlige info om skolen på vores hjemmeside www.hoejbo-friskole.dk 

Kontaktinformation:

Højbo Friskole
Kalundborgvej 49
4591 Føllenslev


Tilføjet:
9. april 2025
 

Ansøgningsfrist:
7. maj 2025 kl. 12.00

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE