Budgetworkshop - mindre øvede
Excel-ark, paragraffer, formler og beregninger
- tre intensive dage med fokus på budgetter og skolens økonomi for ledere og medarbejdere i administrationen på de frie grundskoler.
Budgetworkshoppen er for dig, der ønsker ro og på-stedet-sparring i udarbejdelse af skolens budget.
Der tages udgangspunkt i FRISKOLERNEs budgetmodel udarbejdet i Excel, hvor I med egne data udarbejder jeres eget budget for det kommende finansår 2025 samt får et indblik i finansåret 2026.
Arbejde med eget budget
Workshoppen lægger ud med et oplæg omkring budgetforudsætningerne, der med ord beskriver de overvejelser skolen har gjort før og under budgetudarbejdelsen.
Derefter veksles der mellem kursus i brugen af budgetprogrammet og workshop.
Målet med workshoppen er, at deltagerne tager derfra med et budget for 2025 samt et indblik i 2026.
Under hele workshoppen vil der være mulighed for sparring med og rådgivning ved konsulenter fra Friskolernes Hus.
Kendskab og forberedelse
Det er ikke en betingelse at kende meget til regneark, men det er naturligvis en stor fordel.
Inden kursusstart vil alle tilmeldte modtage en mail, som beskriver de data m.m., som skolen skal medbringe.
Friskolernes Hus opfordrer til, at både skoleleder og den nærmeste administrative medarbejder tager med på kurset.
Program følger før kursets afholdelse.