fjern søgeboks

kursus

Netværksdag for læsevejledere

Medlemskursus

Vel mødt til en dag med viden, inspiration og netværk for læsevejledere

Denne dag er særligt tilrettelagt for dig, der allerede er læsevejleder på en friskole, og giver dig ny viden, konkrete metoder og mulighed for at sparre med kollegaer, der deler din funktion og daglige praksis.

Dagen igennem vil Ina Borstrøm, der er selvstændig læsekonsulent, oplægsholder, lærebogsforfatter med mere, og kendt underviser på FRISKOLERNEs Læsevejlederkurser, dele sin ekspertise, facilitere workshops og erfaringsudveksling. 

Vi starter med at få præsenteret resultater fra et forskningsprojekt om tidlig indsats for elever i risiko for ordblindhed, som Ina Borstrøm har deltaget i. Med afsæt i projektets resultater og afprøvede materialer får du konkrete redskaber til at styrke din praksis som læsevejleder.

Efter frokost bliver der rig lejlighed til at stille konkrete og praksisnære spørgsmål i en workshop og tid til erfaringsudveksling. Alt sammen med det formål, at styrke dig som læsevejleder. Vi runder dagen af med en fælles opsamling og inspiration til næste skridt – og ikke mindst til en mulig etablering af et netværk blandt friskolernes læsevejledere.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en inspirerende og praksisnær dag i selskab med Ina Borstrøm og engagerede kollegaer!


Se program her


Kontakt Friskolernes Hus

62 61 30 13
kursus@friskolerne.dk

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE