Styrk morgensangen: Temadag om 'at holde morgensang'
Morgensang er en grundsten på mange friskoler – en fællesskabsskabende tradition, der styrker sangglæde, dannelse og fælles identitet. Men det er også en svær disciplin.
På denne temadag får du inspiration, værktøjer og nye ideer til at holde ’de gode morgensange’.
Med udgangspunkt i den nyudgivne Friskolesangbogen og Håndbog til morgensangen inviterer FRISKOLERNE til en dag fyldt med sang, videndeling og inspiration:
- Hvordan skaber vi en stærk sangkultur på skolerne?
- Hvordan kan morgensangen understøtte trivsel og læring?
- Og hvordan kan vi videreudvikle vores praksis?
Gennem oplæg, diskussioner og praksisnære workshops dykker vi ned i morgensangens betydning og potentiale.
Temadagen er for lærere, ledere og pædagoger og andre interesserede fra FRISKOLERNEs medlemsskoler.
Prisen inkluderer 1 stk. 'Håndbog til morgensangen' (udleveres på dagen).