fjern søgeboks

Afslutning af Chromebook-sagen

Kommunernes Landsforening (KL) har indgået en aftale med Google om, at data fra elever med Chromebooks ikke bliver anvendt til forbedring af Googles servicetjenester. Konsulenterne i Friskolernes Hus anbefaler, at I på skolen tager fat i jeres leverandør for at sikre, at jeres elevers data heller ikke anvendes til forbedring af Googles services. Læs mere her.
Af: Dzenana Causevic, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
19.06.24

KL har oplyst, at de nu har indgået aftale med Google således, at 52 af landets kommuner nu kan fortsætte med at bruge Chromebook computere i undervisningen - i overensstemmelse med persondatareglerne.

Vi har tidligere skrevet om sagen, der blev startet af en folkeskoleforælder, der satte spørgsmålstegn ved, at folkeskoler anvendte Chromebooks i undervisningen. Kort fortalt forudsatte brugen af Chromebooks, at kommunerne indgik aftale med Google-giganten om, at elevernes data også kunne anvendes til forbedring af Google services – et formål som Datatilsynet underkendte, at børnenes data kunne anvendes til.

Siden påbuddet har KL arbejdet for en løsning, og nu oplyser de, at de har indgået en aftale med Google om, at elevernes data ikke bliver anvendt til forbedring af Googles servicetjenester men alene til formål, der understøtter computernes brug i undervisningssammenhænge.

I FRISKOLERNE har vi ikke overblik over, hvor mange skoler der anvender Chromebooks, men vi anbefaler, de skoler der gør, at kigge på aftalerne og tage fat i leverandøren med henblik på at sikre, at også skolens anvendelse af Chromebooks alene sker således, at elevernes data ikke bruges til forbedring af Googles services. Som forening har vi ikke mulighed for at rette kontakten direkte til Google på alle skolers vegne, da vi ikke kender til de aftaler, som skolerne har indgået eller har været en del af aftaleindgåelsen.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE