Debatindlæg bragt i Skolemonitor den 25. juni skrevet af:
Karsten Suhr - formand for Danmarks Private Skoler
Mirjam Fibiger Olesen - formand for Foreningen af Kristne Friskoler
Peter Leth Andresen - næstforperson i Lilleskolernes Sammenslutning
Peter Bendix Pedersen - formand for FRISKOLERNE
PPR-adgang skal være lige uanset skoleform
Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR) handler helt grundlæggende om at hjælpe skoler, så de kan danne ramme for et godt skoleliv, en god undervisning, også for elever med særlige behov og forudsætninger.
Det er en fantastisk ordning, fordi den giver skolerne et afsæt for at indrette og tilrettelægge en undervisning, så børn der på forskellig vis og af forskellige grunde kræver en ekstra pædagogisk opmærksomhed og støtte, kan få mulighed for at deltage og bidrage – og opleve at være en del af skolens fællesskab.
Dét er det helt centrale ved PPR, og derfor skelnes der heller ikke mellem, hvor børnene kommer fra, for det handler om dem, børnene.
Og det er netop børnene, der kommer i klemme, når man, som tilfældet aktuelt er i Køge Kommune, forsøger at regulere sin forpligtigelse overfor de børn, der har sin skolegang i kommunen, ned til et minimum. I al fald når det gælder den pædagogisk-psykologiske rådgivning af børn på kommunens frie grundskoler.
Lad det her blive slået fast med lige så store syvtommersøm, som det blev slået fast af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i et svar til Køge Kommune tidligere på året:
Det er styrelsens vurdering, at kommunen er forpligtet til at yde den samme pædagogisk-psykologiske rådgivning til de frie grundskoler, som den rådgivning kommunen er forpligtet til at yde i folkeskolerne i medfør af folkeskoleloven.
Når man, som tilfældet er i Køge Kommune, vil sætte serviceniveauet ud fra skolekommunens minimumsforpligtelse, så skal det altså gælde for alle børn uanset, hvilken skole i kommunen de går på.
Frie grundskoler får ikke dobbeltkompensation
Men hvad er så minimumsforpligtelsen? Og får de frie grundskoler ikke allerede penge fra staten?
Lad os starte med det sidste, pengene.
Frie grundskoler får ikke midler til at løse de opgaver, som er placeret hos og varetages af den kommunale PPR.
Af det statslige tilskud, som de frie grundskoler modtager, afsnøres midler (i 2024 570 millioner kroner) til puljer målrettet særlige opgaver, blandt andet specialundervisning. Disse udgifter afholdes altså ikke af kommunen. Det sørger de frie grundskoler selv for.
Vi hører til tider, at de frie grundskoler dobbeltkompenseres af/i det kommunale system. Det er altså ingenlunde tilfældet.
Det er i den sammenhæng måske værd at nævne, at den gennemsnitlige kommunale udgift til en elev i folkeskolen er på 80.088 kroner årligt (2024).
Når en elev ikke går i folkeskolen, men i en fri grundskole, skal kommunen betale et bidrag til staten. Dette er på 45.949 kroner årligt per elev. Det betyder, at når en elev går i en fri grundskole, så har kommunen gennemsnitligt en mindsket udgift svarende til 34.139 kroner per elev årligt.
Fælles ansvar kræver lige vilkår
Hvad angår minimumsforpligtelsen, så er skolekommunen forpligtet til at yde frie grundskoler vederlagsfri rådgivning i tre situationer:
- i forbindelse med en anmodning om en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis det må antages, at en elev har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (folkeskolelovens § 3, stk. 2, 3. pkt. og friskolelovens § 3, stk. 4). Rådgivningen har til formål at rådgive skolen om tilrettelæggelse og indholdet af en undervisning, der kan tilgodese elevens særlige behov og forudsætninger.
- i forbindelse med at rådgive skolerne om tilrettelæggelse og indholdet af undervisningen, hvis konklusionen af en pædagogisk-psykologisk vurdering er, at der ikke bør iværksættes specialpædagogisk bistand. Kommunen skal i sådanne tilfælde fremsende forslag om, hvordan rammerne for og indholdet i den almindelige undervisning kan ændres for at imødekomme elevens særlige behov.
- i forbindelse med at yde skolerne rådgivning ved en anmodning om en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvis en elevs skolesituation giver anledning til alvorlig bekymring, selvom eleven har et behov for støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt.
Børnene, forældrene og skolerne har brug for vished om rækkevidden af den pædagogisk-psykologiske rådgivning, og at der ikke er tvivl om, at alle kommunens elever får samme betjening.
De specialpædagogiske indsatser har alle skoler et ansvar for at løfte. Det er en fælles opgave, vi har på tværs af skoleformer, og vi bør derfor finde veje og vilje til at sikre, at PPR kan betjene alle skoler på lige, værdig og aftalt vis.
Vi ved, at der med den frihed, de frie grundskoler er givet, følger et ansvar og en forpligtelse til også at løfte og støtte op om de børn, der kræver en ekstra pædagogisk indsats og opmærksomhed.
Det handler om børnene
Men gode intentioner og god pædagogik gør det ikke alene. Vi har, ligesom de kommunale skoler, også brug for pædagogisk-psykologisk rådgivning for at løfte vores del af ansvaret og opgaven.
I den nye skolepolitiske aftale er der gode og klare signaler om en styrkelse af samarbejdet mellem skole og PPR.
PPR skal blandt andet indgå aktivt i styrkelsen af den lokale praksisnære kompetenceudvikling og sparre direkte med lærere og pædagoger om undervisningen. Det er beskrivelsen af et involveret og involverende PPR, der kommer ud på skolerne.
Og vi har brug for en faglig og ressourcefuld pædagogisk-psykologisk rådgivning. Ikke mindst i en tid med mange nye sårbarheder, diagnoser og udfordringer.
Mange, langt de fleste, kan rummes i det almene skoletilbud med enkeltintegreret specialundervisning, men det kræver lige adgang til og mulighed for rådgivning, videndeling og sparring fra PPR.
Vi håber, at de toner der er slået an i den skolepolitiske aftale, og som flugter med aktuel forskning på området, vil lyde over det ganske land – også i Køge Kommune:
At dialogen, samarbejdet og den fælles interesse for at støtte op om elevers mulighed for et godt skoleliv ikke gøres til et spørgsmål om skoletilhørsforhold eller minimumsforpligtelse.
Det handler om børnene.
Debatindlæg bragt i Politikens Skolemonitor den 25. juni 2024
Læs debatindlægget på Skolemonitor
