fjern søgeboks

Friskolesangbogen og Håndbog til morgensangen - to bøger på vej fra FRISKOLERNE

To nye udgivelser fra FRISKOLERNEs forlag udkommer omkring årsskiftet, men du kan allerede nu forudbestille og få rabat, hvis du bestiller flere ad gangen. Læs mere om Friskolesangbogen og Håndbog til morgensangen her.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Presse & politik , Administration
19.08.24

FRISKOLERNE udgiver en ny sangbog, Friskolesangbogen, der afløser den røde Dansk Skolesangbog. Den nye sangbog indeholder i alt 396 sange - 176 nye og 220 kendte sange fra tidligere udgaver.

Friskolesangbogen er smukt illustreret, og den er med til at fastholde og forny traditionen for fællessang i skolen. Som noget nyt er det muligt at få online klaverakkompagnement til alle 396 sange.

Friskolesangbogen udgives både som almindelig sangbog og i stort format med spiralryg, så den er let at håndtere for akkompagnatøren og andre i praksis.

 

Syng bedre sammen
Håndbog til morgensangen er en ny udgivelse fra FRISKOLERNE. Håndbogen indeholder 53 kortere artikler med baggrundsviden om udvalgte sange og QR-koder til temaer og idéer til morgensangen. Den er dermed et oplagt værktøj til afholdelse af såvel morgensang som andre samlinger.

Den nye Håndbog til morgensangen indeholder også fem længere artikler om fællessang, og det at synge sammen. De fem artikler er skrevet af:

  • Sigurd Barrett, forfatter, komponist og pianist
  • Rasmus Skov Borring, pianist, komponist og foredragsholder
  • Per Krøis Kjærsgaard, forstander på Osted Fri- og Efterskole, sangtekstforfatter og komponist
  • Lasse Skovgaard, PhD og projektleder i Sangens Hus 
  • Trine Lund Sørensen og Johanne Elise Schack von Brockdorff, sangtekstforfatter/komponist, musikundervisere og korledere

 

Få rabat ved køb af flere bøger ad gangen

Begge bøger udkommer omkring årskiftet på FRISKOLERNEs forlag, og det er muligt at få rabat jo flere bøger, du bestiller ad gangen.

Se priser her nedenfor, og forudbestil allerede nu begge bøger nu på www.friskolerne.dk/bogsalg.

 

Priser:

Friskolesangbogen: 249 kr. pr. stk. Opnå 10% rabat ved køb af mere end 5 stk.

Friskolesangbogen med spiralryg: 399 kr. pr. stk. Opnå 16% rabat ved køb af mere end 3 stk.

Håndbog til morgensangen: 299 kr. pr. stk. Opnå 10% rabat ved køb af mere end 5 stk.
Alle priser er inkl. moms, men ekskl. fragt.


Se priser og flere rabatter på www.friskolerne.dk/bogsalg

Læs mere om Friskolesangbogen og Håndbog til morgensanghttps://www.friskolerne.dk/bogsalg/friskolerne-udgiver-ny-sangbog-friskolesangbogen

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12