Som lærer får jeg følelsen af at blive nedgraderet til en marionetdukke, når jeg læser, hvad ledelsesduoen bag den ekspertgruppe, der skal komme input til fagfornyelsen, tænker om de kommende læreplaner.
’Nye fagplaner skal være masterplan for skolens dannelsesindhold’, lød overskriften i en en artikel i Skolemonitor 1. februar, hvor Lise Tingleff Nielsen og Alexander von Oettingen udtaler sig om det forstående arbejde.
Det ser imidlertid ikke ud til, at EVA-områdechefen og UC Syd-rektoren - eller de politikere, der har nedsat ekspertgruppen - har megen tillid til, at lærerne formår at gøre deres arbejde selv.
»Vi har haft en lang periode med fokus på Fælles Mål, som godt kan opleves lidt abstrakte. Der hvor vi gerne skal hen nu er nogle mere konkrete og inspirerende læreplaner, som også har pædagogisk funktionalitet. Så man sidder der som lærer og tænker: Det her giver mening at arbejde med,« udtaler Lise Tingleff Nielsen i artiklen.
Jeg synes, at det er det helt forkerte fokus at have i udviklingen af de nye fagplaner.
Der er en fare for, at mere konkrete læreplaner bliver mere bindende, og så begår man samme fejl som sidst, Fælles Mål blev redigeret.
Med bindende læreplaner bliver det komplekse arbejde, det er at undervise en given gruppe elever, en meget vanskelig opgave. Det er en umulig øvelse at formulere konkrete læreplaner på et overordnet plan, som kan fungere i grundskolens mangfoldige praksisser.
Læreplanerne bliver netop nødt til at rumme plads og frihed til, at læreren kan bearbejde dem pædagogisk til forskellige undervisningssammenhænge og elevgrupper.
Giv lærerfaget myndigheden tilbage
Jeg tror, at der hersker en misforstået ide om, at lærerne ønsker deres arbejdet mere anvisende. Tværtimod er min oplevelse, at vi ønsker det mere frit. Kvalificeret pædagogisk arbejde forudsætter fleksibilitet og frihed.
Jeg har svært ved at få øje på, hvordan mere konkrete læreplaner vil understøtte folkeskolens forestående frisættelse.
Skriv os i stedet nogle inspirerende og ambitiøse fagformål, så skal vi nok påtage os det pædagogiske arbejde at fortolke - og omsætte disse i praksis.
Von Oettingen udtaler desuden:
»Fagplanerne skal i højere grad pege på, hvad man indholdsmæssigt skal beskæftige sig med - hvad der er kernestoffet - og så skal de pege på, hvad det er for nogle læringsformer, der skal til. Kreative, praktiske og teoretiske læringsformer.«
Det er paradoksalt at ville diktere indholdet i en demokratisk skoles undervisning. Lad os i stedet rette opmærksomheden på at højne kvaliteten af læreruddannelsen.
I en frisat demokratisk folkeskole bliver der brug for pædagogisk-didaktisk dygtige lærere, som med egen dømmekraft formår at udvælge det væsentlige indhold til deres undervisning samt de metoder, der støtter bedst op om det givne forløb, formål, klasserum og ikke mindst elevflok.
Det er som om, nogen har glemt, at det jo netop er dette pædagogiske arbejde, som er lærerfagets omdrejningspunkt.
Von Oettingen, Tingleff, politikerne og alle vi andre må have tillid til at lærerne formår at løfte dette arbejde. Frisættelse forudsætter tillid.
Lad os nu give lærerfaget myndigheden tilbage. Lad lærerne om det pædagogisk-didaktiske arbejde, som de er sat i verden for at lave.
Debatindlæg bragt i Politikens Skolemonitor den 5. marts 2024
Læs debatindlægget på Skolemonitor
