Fra den 1. juli 2024 gælder der nye lovregler om registrering af arbejdstid. Formålet med tidsregistreringen er at sikre overholdelse af gældende regler om daglig arbejdstid, ugentlig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid, herunder reglen om at en ansat maksimalt må have en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer beregnet over en periode på 4 måneder.
Ingen særlige krav til systemet for opgørelse af arbejdstid
Lovændringen indebærer, at arbejdsgivere skal have et såkaldt objektivt, pålideligt og tilgængeligt system til registrering af den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Reglerne beskriver ikke, hvordan et tidsregistreringssystem skal udformes, og det fremhæves i lovforslaget, at der er en høj grad af metodefrihed. Det er dog et krav, at medarbejdernes skal kunne tilgå deres egne oplysninger, og at oplysningerne skal opbevares i 5 år.
Skal komme og gå tider registreres?
Beskæftigelsesministeriet (der er ressortministerium for loven) har anført i svar på spørgsmål under udvalgsbehandlingen i Folketinget, at det vil opfylde lovens krav, hvis systemet kan registrere antallet af arbejdstimer for den enkelte medarbejder pr. dag, hvorimod det ikke kræves, at systemet kan registrere, i hvilke tidsrum på døgnet arbejdet blev udført.
Beskæftigelsesministeriet har også oplyst, at systemet opfylder de nye krav, hvis antallet af den enkelte medarbejders arbejdstimer registreres på forhånd i overensstemmelse med fx fast arbejdstid eller gældende vagtplaner, og eventuelle fravigelser herfra registreres, i takt med at arbejdet udføres.
Det nye lovkrav, der træder i kraft d. 1. juli 2024, betyder altså, at skolen skal have et objektivt og pålideligt system til registrering af alle skolens medarbejderes arbejdstid, og at den enkelte medarbejder kan tilgå systemet/egne oplysninger.
Har skolen ikke på nuværende tidspunkt et system der kan håndtere lovens krav, skal skolen undersøge, hvilket system skolen ønsker at etablere eller indkøbe.
Arbejdstidsværktøjet udarbejdet af Friskolernes Hus
Friskolernes Hus udarbejder hvert år værktøjer til planlægning af arbejdstiden til skolens lærer/børnehaveklasseledere, det pædagogiske- samt skolens tekniske- og administratives personales arbejdstid. Via arbejdstidsværktøjet kan medarbejderen se de planlagte arbejdstimer pr. dag, se evt. ændringer i arbejdstiden i forhold til de planlagte timer, og i værktøjets ”opgørelse” vil det til arbejdstidsreglernes påkrævede kvartalsvise opgørelser/samtale være synligt for den ansatte, hvad den reelle arbejdstid har været.
Vi vurderer derfor, at FRISKOLERNEs redskab - arbejstidsværktøjet, som mange skoler allerede anvender - lever op til de nye lovkrav.
Redskabet til skoleåret 2024-2025 er under udarbejdelse. Så snart det er klar, vil vi informere herom i SkoleNyt. FRISKOLERNE afholder derudover kursus/workshop i planlægning af alt skolens personales arbejdstid i april og maj mdr. For nærmere information se FRISKOLERNEs kursusside.
Lokalaftale eller ej
Det er vores vurdering, at de skoler der indgår lokalaftaler som fraviger eller supplerer de respektives overenskomsters arbejdstidsregler, ikke er og ej heller kan undtages fra lovens regler. De skal derfor på lige vilkår med skoler, der ikke indgår lokalaftaler, registrere medarbejdernes arbejdstid i et objektivt og pålideligt system, og medarbejderne skal kunne tilgå egne oplysninger.
Selvtilrettelæggere
Visse medarbejdere er undtaget kravet om at tidsregistrere. Det er såkaldte selvtilrettelæggere. FRISKOLERNE undersøger pt., om skolens ledelse er selvtilrettelæggere og dermed undtaget af kravet om tidsregistrering. Så snart vi har svaret herpå, informerer vi i SkoleNyt.
Vi afventer i øvrigt, om Medarbejder- og Kompetencestyrelsen kommer med bemærkninger til denne lov særligt med henblik på de frie grundskoler.
