fjern søgeboks

Deadline for indsendelse af elevklummer er 10. juni

Hvad fylder hos eleverne på vores medlemsskoler? Bed dem skrive en elevklumme og indsend den til Magasinet Friskolen - så får den mulighed for at blive trykt i det kommende magasin. Næste DEADLINE for indsendelse af elevklummer er mandag d. 10. juni 2024 kl. 16.00.
Af: Mie Lund Hansen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Administration , Magasinet Friskolen
08.05.24

Magasinet Friskolen modtager elevklummer skrevet af elever på vores medlemsskoler. Måske kender du én eller flere elever, der har lyst til at skrive en klumme, som har mulighed for at blive trykt i magasinet?

Du finder de senest publicerede elevklummer HER. De handler om så forskellige ting som overvågning, alkohol, at være teenager, knallerter og kunstig intelligens.

Hvad skal elevklummen handle om?
Den enkelte klummeskribent kan helt frit vælge emne. Udover at give eleverne en stemme og arbejde med deres demokratiske dannelse, så er vores håb, at elevklummerne kan fremstå som en slags skriftlige tidskapsler fra eleverne på vores medlemsskoler. Det er vigtigt, at skribenten vælger ét emne, og går i dybden med det, ligesom det er vigtigt, at klummen er personlig.

Brug evt. elevklummen som en del af undervisningen - eller som ekstraopgave
Måske kan elevklummen indgå som en del af et undervisningsforløb i en hel klasse, måske som ekstra-opgave for en enkelt elev eller måske som et hurtigt vikarmateriale til den uforudsete vikartime? Det er op til jer på skolerne, hvordan det passer bedst ind i jeres hverdag. 

På redaktionen udvælger vi fra gang til gang de elevklummer, vi trykker i magasinet, og indimellem har vi også efterfølgende fået skubbet elevklummerne videre ud i lokalaviser med klummeskribenternes tilladelse.

Næste deadline for indsendelse af elevklummer er mandag d. 10. juni 2024 kl. 16.00.

LÆS MERE i rammepapiret HER.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE