Få styr på de mange forskellige typer ansættelser
De mange typer personale på en friskole betyder, at skolen skal forholde sig både til lederaftaler og forskellige overenskomster for lærere/børnehaveklasseledere, pædagogisk personale og det teknisk/administrative personale.
Ved ansættelse er det vigtigt, at der er helt styr på ansættelsesbreve, ansættelsesforhold, udregning af anciennitet og beskæftigelsesgrad. Det er nemlig altafgørende for den ansattes løn-indplacering og dermed en korrekt udregning af løn og pension.
På dette kursus får du viden om:
- Hvornår der er krav på et ansættelsesbrev
- Hvilken overenskomst sker ansættelsen på
- Hvad der afgør, om der er tale om en timelønnet eller en månedslønnet
- Hvordan man gør med tilkaldevikarer
- Hvordan anciennitet og beskæftigelsesgrad udregnes
- Hvordan I forholder jer til ansatte med mere end en stilling på skolen
Herudover kommer vi ind på løn til skolens personale:
- Reguleringsprocenten
- Løntabellen
- Hvad er grundløn, overenskomsttillæg, arbejdstidsbestemte tillæg og hvad kan aftales lokalt?
- Opgørelse og afregning af en normperiode
- De forskellige seniorordninger
Kurset henvender sig til skolens ledelse og det administrative personale.
Samme kursus udbydes hhv. i Aarhus den 7. maj og i Nyborg den 14. maj.
Tilmelding via www.friskolerne.dk