fjern søgeboks

Deltag i FRISKOLERNEs rejse med Erasmus+ i efteråret 2025

FRISKOLERNE arrangerer to inspirerende rejser til henholdsvis Wien og Berlin i efteråret 2025 – skal du med?
Af: Jakob Ringgaard, Friskolernes Hus
Kategori
Kurser & arrangementer , Administration
22.04.25

FRISKOLERNE arrangerer to inspirerende rejser for lærere og ledere i september og oktober. Erasmus+ midlerne dækker alle omkostninger til turen. Vi sørger for hotel, transport og besøg på skolerne i Wien og Berlin. I skal bare tilmelde jer, pakke kufferten og deltage i programmet.

De to rejser arrangeres som jobshadowingforløb, så deltagerne skal besøge en skole i to dage. FRISKOLERNE har særligt fokus på at arrangere bæredygtige rejser, så begge ture arrangeres med fælles togtransport.

Tur til Wien
Wien d. 7.-12. september.
Denne tur er målrettet friskolens sproglærere og naturfagslærere.

Afrejse: Søndag d. 7. september. Tog fra Odense, nattog fra Hamborg, ankomst i Wien mandag morgen.

Program: Tirsdag og onsdag er der jobshadowing på Frauengasse – en skole i Baden. Vi skal følge lærerne, opleve det østrigske skolesystem og blive inspireret til forandringer på vores egen skole. Der vil desuden være mulighed for at tage på opdagelse i Wien og bl.a. opleve Hundertwasserhaus og høre Mozarts og Vivaldi i Musikverien.

Hjemrejse: Torsdag d. 11. september, nattog fra Wien, ankomst Odense fredag ved middagstid.

13 pladser i alt. Max. to deltagere pr. skole.

Tilmeld dig her.


Tur til Berlin
Berlin d. 6.-10. oktober.
Denne tur er målrettet skoleledere og viceledere.

Afrejse: Mandag d. 6. oktober.

Program: Tirsdag og onsdag er der jobshadowing på Nelson Mandela School. Nelson Mandela School er en internationale skole, der er inspireret af Nelson Mandela og som bl.a. arbejder med UNESCO, menneskerettigheder og menneskelige værdier på tværs af forskellige kulturer. Torsdag samler vi erfaringerne og arbejder med friskolernes arbejde med global dannelse.

Hjemrejse: Fredag d. 10. oktober.

12 pladser i alt. Max. to deltagere pr. skole.

Tilmeld dig her.


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konsulent Jakob Ringgaard på mail jakob@friskolerne.dk eller på telefon 44227926. 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE