fjern søgeboks

Dialogmøder giver vigtig indsigt i friskolernes arbejde med inklusion

Fire dialogmøder rundt om i landet er nu afholdt og har givet dyb indsigt i friskolernes arbejde med inklusion og specialundervisning. Møderne bød på ærlige samtaler om pædagogiske tilgange, værdier og ressourcer, der skal styrke fællesskabet for alle elever.
Af: Maria Hinding, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Kurser & arrangementer
02.12.24

"Dialogmøderne har fået stor værdi for mig, fordi de har givet mig gode og solide indtryk med fra friskolernes praktiske hverdag. Jeg tager det med til i det videre politiske arbejde med bestyrelsen, vores samarbejdspartnere og politikere." siger formand, Peter Bendix, der netop har afsluttet en række dialogmøder rundt i landet.

Erfaringer og nye idéer til praksis
De fire dialogmøder har været en platform for lærere, pædagoger og skoleledere til at dele erfaringer om, hvordan inklusion og specialundervisning bedst håndteres i hverdagen. Et centralt tema var, hvordan friskolernes værdier og traditioner kan spille sammen med behovet for tydelig struktur og særligt tilrettelagte undervisningsformater. Deltagerne tog nye idéer og perspektiver med hjem, der kan styrke deres arbejde i praksis.

Fællesskabet skal rumme alle
En vigtig del af friskolernes arbejde er at sikre, at alle elever føler sig inkluderet i fællesskabet – også dem med særlige behov. Dialogen viste, at dette kræver både pædagogisk kreativitet og ressourcer. Mange deltagere påpegede, at der er potentiale i at bruge de kommunale pædagogisk-psykologiske rådgivninger bedre, så deres viden og erfaring bliver mere tilgængelig for skolerne.

Inspiration til det politiske arbejde
Møderne gav også værdifulde indsigter til det videre politiske arbejde. Perspektiver og idéer fra dialogen vil blive taget med til samarbejdet med politikere, bestyrelser og andre aktører. Peter Bendix vil gerne benytte lejligheden til at takke deltagerne for bidrag og engagement.

Dialogmøderne understreger, hvor vigtig en rolle dialog og erfaringsudveksling spiller i at skabe udvikling og løsninger på inklusionsopgaven i friskolerne.

Magasinet Friskolen har netop udgivet en online artikel, som stiller skarp på inklusion - læs den her.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE