I takt med, at behovet for bæredygtighed bliver en stadig vigtigere del af indkøbsprocesserne, fungerer ’Den Ansvarlige Indkøber’ som de offentlige indkøberes fælles platform. Ambitionen er at støtte arbejdet med at stille bæredygtige krav og samtidig gøre indkøbere klogere på de mange muligheder, der findes inden for grønne og ansvarlige indkøb.
Sæt fokus på ansvarligt indkøb på skolerne
På hjemmesiden kan skolen finde et samlet overblik over den nyeste viden om grønne og ansvarlige indkøb. Platformen tilbyder konkrete værktøjer, der guider jer gennem hele processen – fra at formulere krav og gennemføre markedsdialoger til at sikre en god kontraktstyring. Med en praktisk guide kan man skræddersy bæredygtige krav til skolens behov og se, hvordan cirkulære principper kan indarbejdes i jeres indkøb.
Cases og netværk til inspiration
For at gøre arbejdet mere konkret tilbyder platformen en række cases, der viser, hvordan andre offentlige og private aktører har implementeret grønne og ansvarlige indkøb. Derudover har skolen mulighed for at opbygge netværk og vidensdele med andre, der arbejder med bæredygtige løsninger.
Besøg Den Ansvarlige Indkøber og find inspiration til at gøre jeres indkøb grønnere.