fjern søgeboks

Få tilskud til at købe nye sangbøger med midler fra Statens Kunstfond

Pulje fra Statens Kunstfond giver danske grundskoler mulighed for at søge støtte til aktiviteter, der understøtter morgensang som en fast og motiverende del af skoledagen.
Af: Maria Hinding, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Kurser & arrangementer , Administration
21.10.24

Midlerne kan bruges til initiativer som efteruddannelse af lærere, ansættelse af akkompagnatører, samt indkøb af instrumenter og sangbøger, alt sammen med det formål at styrke fællesskabet omkring morgensangen.

Styrk morgensangen og fællesskabet på jeres skole
Formålet med denne pulje er at fremme motivationen for morgensang og styrke musiklivet på skoler i hele landet. Med midlerne har skoler mulighed for at sætte fokus på morgensamlingen og skabe en god og fællesskabsfremmende start på dagen. Alle danske grundskoler kan ansøge om tilskud – både individuelt eller som en samlet gruppe af skoler. Ansøgninger vurderes løbende, og aktiviteterne skal gennemføres i skoleåret 2024/2025.

Nye udgivelser fra FRISKOLERNE kan understøtte morgensangen
Omkring årsskiftet udgiver FRISKOLERNE to nye bøger: Friskolesangbogen og Håndbog til morgensangen. Disse bøger er skabt for at give inspiration og konkrete værktøjer til morgensamlingen, og med puljen fra Statens Kunstfond kan skolerne også søge tilskud til at indkøbe de nye bøger. Samtidig arbejdes der på at tilbyde en række kurser til lærere, som skal give dem endnu bedre forudsætninger for at styrke morgensangen på deres skole. Læs mere om de nye udgivelser her.

Sådan ansøger du om midler fra puljen.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12