fjern søgeboks

FRISKOLERNEs Landsmøde og generalforsamling - sæt kryds ved den 26.-27. april 2025

I januar kommer invitationen til FRISKOLERNEs Landsmøde og generalforsamling, hvor et bredt program byder alle medlemmer velkommen til foredrag, værksteder, debatter, sang og musik.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori
Kurser & arrangementer , Administration
03.12.24

Med efterårets budgetlægning i de afsluttende faser, er der forhåbentligt sat et stort kryds ved FRISKOLERNEs Landsmøde og generalforsamling den 26.-27. april 2025 på Comwell Kolding.

Invitationen lander på medlemsskolerne sidst i januar, hvor tilmeldingen også åbner.  

Til Landsmødet samles vi omkring generalforsamlingen, men også om foredrag, værksteder og debatter, hvor man kan dele faglige interesser med andre friskolefolk. Der vil være sang, musik og fest, og et program sammensat så bredt, at alle kan få lyst til at deltage og samtidig så skarpt, at det rykker lidt i os.

På FRISKOLERNEs Landsmøde samles medlemmer fra 284 medlemsskoler fordelt over hele landet. Foreningens brede medlemsbegreb betyder, at alle ansatte, bestyrelsesmedlemmer og forældre automatisk er medlemmer og derfor inviteret til at have indflydelse på foreningens strategi og politik.

Kom og vær med til halvandet døgn, hvor du kan lytte og bidrage og sammen med andre friskolefolk, skabe endnu mere mening i din egen friskolevirkelighed.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE