Torsdag den 23. januar 2025 inviterer Skoleindkøb og Nordjysk Energirådgivning alle frie skoler til Energikonference på Askov Højskole og Efterskole. Konferencen tilbyder et program med fokus på energirådgivning, solceller, varmepumper og batteriløsninger. Gennem oplæg og workshops får deltagerne indsigt i konkrete tiltag, der kan reducere energiforbruget og skabe økonomiske besparelser.
Erfaringer fra praksis og økonomiske muligheder
Dagen inkluderer en rundvisning på Askov Højskole, hvor SALUS energistyringssystem præsenteres i praksis. Derudover bliver der informeret om leasing-muligheder, som kan hjælpe skoler med at finansiere grønne investeringer.
Praktisk information og tilmelding
Energikonferencen er gratis at deltage i, men kræver tilmelding senest mandag den 20. januar. Program og tilmelding finder du her. Arrangementet varer fra kl. 9.30 til 14.30, og deltagerne står selv for transport.