fjern søgeboks

Ny pulje: Søg støtte til renovering af lokale mødesteder

Nordea-fonden har åbnet for ansøgninger til deres Renoveringspulje, der støtter projekter med fokus på renovering og opgradering af lokale mødesteder. Som samlingspunkt for lokalsamfundet kan mange friskoler være oplagte ansøgere.
Af: Maria Hinding, Friskolerns Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Presse & politik , Administration
20.11.24

Det er nu muligt at søge mellem 200.000 kr. og 1 mio. kr. gennem Nordea-fondens Renoveringspulje, som gennem renovering, energioptimering, reparation, istandsættelse og opgradering af faciliteter skaber positive forandringer i landets lokale mødesteder.

Friskoler som samlingspunkter
Friskoler spiller en vigtig rolle i mange lokalsamfund – ikke kun som skole, men også som mødested for foreninger, kulturelle aktiviteter og sociale arrangementer. Med Nordea-fondens Renoveringspulje har skoler mulighed for at forbedre deres faciliteter og dermed styrke de fællesskaber, der er knyttet til skolen.

Puljen kan søges til projekter som energioptimering, istandsættelse og opgradering af skolens lokaler og områder. Det kan fx være en nyrenoveret gymnastiksal, opgraderede mødelokaler eller forbedrede udearealer, der gavner både skolen og det bredere lokalsamfund.

Ansøg om op til 1 mio. kr.
Friskoler kan søge mellem 200.000 kr. og 1 mio. kr. til projekter, der er klar til at blive igangsat inden 1. juni 2026 og afsluttet senest den 31. maj 2028. Ansøgningsfristen er den 31. marts 2025.

Nordea-fonden afholder desuden et gratis webinar den 3. december kl. 16-17, hvor ansøgere kan få mere information og vejledning til ansøgningsprocessen. Vi opfordrer alle interesserede friskoler til at gribe denne mulighed for at styrke deres rolle som lokale mødesteder.

Få mere at vide om Renoveringspuljen, og læs hvordan du kan ansøge på nordeafonden.dk.

Hjælp til fondssøgning
Der findes mange fonde, som friskoler kan søge støtte hos, men det kan virke som et stort arbejde at kaste sig over. Magasinet Friskolen har tidligere udgivet en artikel med gode råd til fondssøgning.

FIND ARTIKLEN HER.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE