fjern søgeboks

Projekt SKOLENS RUM søger inspirerende eksempler på læringsmiljøer

Hvordan kan skolernes fysiske rammer styrke undervisningen og trivsel? Projektet SKOLENS RUM efterlyser gode eksempler på skoler, der har skabt inspirerende læringsmiljøer, som kan tjene som inspiration for andre.
Af: Maria Hinding, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Administration
02.12.24

Skolernes rum spiller en afgørende rolle for, hvordan undervisningen udfolder sig, og hvilke pædagogiske metoder, der kan anvendes. Derfor vil en ny alliance samle, udvikle og dele viden og erfaringer, der kan skabe inspirerende læringsmiljøer, som fremmer trivsel, godt indeklima og motiverende undervisning i de danske skoler. 

Del din skoles erfaringer
De fysiske rammer på skolerne spiller en afgørende rolle for undervisningens kvalitet og elevernes trivsel. Nu søger projekt SKOLENS RUM eksempler på skoler, der har arbejdet med at udvikle rum, som understøtter kreative, varierende og praksisrettede undervisningsformer. Både små og store projekter er relevante – fra mindre renoveringer og ombygninger til nybyggeri og innovative indretningsprocesser.

"Eksemplerne skal tjene som inspiration og læring for andre kommuner og skoler. Det handler om at dele erfaringer og blive klogere sammen, så vi kan skabe inspirerende læringsmiljøer, der giver lærere og elever plads til både kreativitet, fordybelse og praktisk udfoldelse," siger Anne Gade Iversen, projektchef i Realdania.

En bred alliance bag projektet
SKOLENS RUM er støttet af Realdania med 3,3 mio. kroner og gennemføres i samarbejde med en række centrale aktører, herunder Kommunernes Landsforening, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever og flere andre. Projektet løber fra oktober 2024 til udgangen af 2025 og skal samle, udvikle og dele viden og erfaringer, der fremmer inspirerende læringsmiljøer, godt indeklima og motiverende undervisning i danske skoler.

Investering i fremtidens skoler
Med Folkeskoleaftalens investering på 2,6 mia. kroner i opgradering af skolernes fysiske rammer står mange skoler over for store ændringer. SKOLENS RUM har fokus på at sikre, at disse investeringer resulterer i de bedst mulige løsninger for både elever og lærere. Projektet søger derfor erfaringer fra lærere og elever, der kan bidrage med indsigt og inspiration til kommende projekter.

Sådan indsender du eksempler
Kender du en skole, der har arbejdet med at skabe innovative og funktionelle læringsmiljøer? Eller har du selv været en del af et projekt, der kunne inspirere andre? Indsend dit eksempel til Ulla Kjærvang, specialkonsulent og projektleder, DCUM på kjarvang@dcum.dk

Læs mere om SKOLENS RUM her.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE