fjern søgeboks

Styrk morgensangen: Temadag om det ’at holde morgensang’

Morgensang er en grundsten på mange friskoler – en fællesskabsskabende tradition, der styrker sangglæde, dannelse og fælles identitet. Men det er også en svær disciplin. På denne temadag får du inspiration, værktøjer og nye ideer til at holde ’de gode morgensange’.
Af: Maria Hinding, Friskolernes Hus
Kategori
Kurser & arrangementer
17.03.25

Med udgangspunkt i den nyudgivne Friskolesangbogen og Håndbog til morgensangen inviterer FRISKOLERNE til temadag fyldt med inspirerende workshops, oplæg, videndeling og sang.

Morgensangens rolle i fællesskab, trivsel og læring
Gennem oplæg, diskussioner og praksisnære workshops dykker vi ned i morgensangens betydning og potentiale. Du kan bl.a. blive klogere på, hvordan vi skaber en stærk sangkultur i skolerne, hvordan morgensangen kan understørre trivsel og læring samt hvordan vi kan videreudvikle vores praksis.

Mød:
• Lea Wierød Borcak, forsker i sang og fællessangskultur ved Aarhus Universitet.
• Trine Lund Sørensen og Johanne Elise Schack von Brockdorf, musikpædagogik, korledelse og morgensangskonsulenter mm.
• Helene Ejler Ernst, medlem af FRISKOLERNEs Sangbogsudvalg, cand.mag i rytmisk korledelse, korleder og fællessangsleder.
• Jakob Ringgaard, konsulent i Friskolernes Hus og medlem af FRISKOLERNEs sangbogsudvalg.

Den 22. maj 2025 i Herning
Temadagen er for lærere, ledere og pædagoger fra FRISKOLERNEs medlemsskoler og afholdes torsdag d. 22. maj 2025 på Højhuset Kulturhotel, Højskolevej 11, 7400 Herning.

Læs mere og tilmeld dig temadagen her.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE