fjern søgeboks

Tilmelding til forsøgsordning for skolemad er nu åben

Børne- og Undervisningsministeriet har åbnet for tilmelding til en national forsøgsordning for skolemad, hvor frie grundskoler kan søge om at deltage. Formålet er at afprøve forskellige modeller for skolemadsordninger og undersøge, hvordan de bedst organiseres i grundskolen.
Af: Maria Hinding, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
19.03.25

Tilmeldingsfrist 2. maj 2025 kl. 13.00
Nu er der mulighed for at ansøge om deltagelse i den nationale forsøgsordning om skolemad. Forsøget løber fra skoleåret 2025/2026 til og med første halvdel af skoleåret 2028/2029, og deadline for tilmelding er d. 2. maj kl. 13.00.

Tilskud til skolemad med eller uden forældrebetaling
Forsøgsordningen giver mulighed for økonomisk støtte til madordninger i enten indskolingen, på mellemtrinnet eller i udskolingen. Skolerne bliver ved lodtrækning inddelt i grupper, hvor nogle får støtte til en skolemadsordning uden forældrebetaling, mens andre vil teste modeller med en egenbetaling på 15 kr. eller 25 kr. per måltid. Skoler kan vælge selv at stå for madproduktionen eller samarbejde med en ekstern leverandør.

Tilmelding og webinar for frie grundskoler
Frie grundskoler, der ønsker at deltage, skal tilmelde sig senest den 2. maj 2025 kl. 13.00. Ministeriet afholder et informationswebinar den 27. marts 2025 kl. 15:30-16:30, hvor skoler kan få vejledning og stille spørgsmål til ordningen. Deltag i webinaret via dette link.

Du kan finde puljevejledning og tilmeldingsmateriale her.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE