fjern søgeboks

Tre planlægningskurser i foråret: Kom på forkant med planlægningen af arbejdstid for næste skoleår

Få arbejdsro og sparring til planlægningen af det kommende skoleårs arbejdstid på FRISKOLERNEs tre planlægningskurser i april og maj 2025.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori
Kurser & arrangementer , Administration
05.12.24

Selvom vi kun er halvvejs i dette skoleår, så er det inden længe tid til at kigge ind i næste skoleår. Med FRISKOLERNEs tre planlægningskurser i foråret får du arbejdsro og sparring til planlægning af det kommende skoleårs arbejdstid for al skolens personale.

Alle tre kurser tager udgangspunkt i FRISKOLERNEs nyeste værktøjer til arbejdstidsplanlægning. Planlægningsværktøjerne lever op til de nyeste arbejdstidsregler, og kan med stor fordel bruges til løbende ændringer, statusopgørelser samt opgørelse ved normperiodens afslutning.

De tre kurser afholdes:
2.-4. april – for mindre øvede
19.-21. maj – for øvede
26.-27. maj – for øvede

Workshops med arbejdsro og sparring og kursus i brugen af værktøjer
Kurset i april er særligt for mindre øvede skoler og skoler, der ønsker et kursus i brugen af FRISKOLERNEs planlægningsværktøjer.
Derudover er alle tre kurser bygget op som workshops, hvor den enkelte skole arbejder med egne ansattes arbejdstid. Undervejs er der mulighed for sparring og rådgivning fra konsulenter fra Friskolernes. Hus.

Mange tidligere deltagere har brugt kursene til især at få "arbejdsro" og samtidig mulighed for sparring, dels fra konsulenterne fra Friskolernes Hus, dels i samtaler med de øvrige deltagere.

På kurserne møder du Tove Dohn, Jakob Ringgaard og Henry Charles Holm, konsulenter i Friskolernes Hus.
Har du spørgsmål, så kontakt Friskolernes Hus.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE