fjern søgeboks

Ny overenskomstaftale med HK Privat

Aftaleenheden ved frie grundskoler og HK Privat er nået til enighed om en ny overenskomstaftale. Læs mere her.

Af: Tove Dohn, Friskolernes Hus

Kategori 
Administrative nyheder

21.05.24

 

Der er aftalt en toårig overenskomstperiode, jf. CFU-forliget, som løber fra d. 1. april 2024 til og med d. 31. marts 2026.

Aftalen kan læses her: Forhandlingsprotokollat

 

CFU-FORLIGETS ØKONOMISKE RAMME
Den samlede økonomiske ramme i CFU-forliget er på 8,80%. Rammen dækker over såvel de generelle lønstigninger som forventede udgifter til øvrige formål og aftaler.

 

 

De generelle lønstigninger sker med 4,83 % pr. 1. april 2024 og med yderligere 1,27 % d. 1. april 2025. Jf. CFU-forliget er der aftalt en ekstraordinær forhandling i slutningen af 2025. Formålet er at håndtere en eventuel ubalance i lønnen mellem den statslige og den private sektor og vil udmøntes via en evt. lønregulering på op til 0,2 % november 2024.

Reguleringsordningen er en løbende afstemning mellem lønudviklingen på det statslige arbejdsmarked og lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Der er tale om et skøn, da lønudviklingen endnu ikke er kendt. Der er aftalt to reguleringer i perioden – d. 1. april 2024 og d. 1. april 2025. Effekten af reguleringsordningen indgår i reguleringsprocenten.

Reststigning i overenskomstperioden er ligeledes et skøn og vurderes til at ville udløse ca. 0,40%. Begrebet reststigning dækker blandt andet over den lokale løndannelse, strukturelle effekter og anciennitetsbaserede lønstigninger.

Andre formål indeholder omkostningerne for de øvrige tiltag, der er aftalt i forliget. Den samlede værdi af tiltagene er sat til 1,0 % og udmøntes som følgende:

Forhøjelse af pensionsprocent
D. 1. april 2025 hæves pensionsprocenten fra 16% til 17,3%.

Herudover er der med virkning fra 1. april 2024 aftalt:

  • CFU-forligets aftale om forhøjelse af den særlige feriegodtgørelse efter statens ferieaftale er gældende. Samtidig ophører udbetalingen af st. Bededagstillæg.
  • Yderligere lønret under orlov efter statens barselsaftale.
  • Tillidsrepræsentanter kan mødes med nyansatte medarbejdere i arbejdstiden.
  • Ansættelsesbrevet udgår af overenskomsten.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE