Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) og Lærernes Centralorganisation (LC) er nået til enighed om ny overenskomstaftale til lærere ansat på Steiner-HF. Læs mere her.
Af: Tove Dohn, Friskolernes Hus
Kategori Administrative nyheder
22.04.24
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) og Akademikernes Centralorganisation (AC) er nået til enighed om ny overenskomstaftale for gymnasielærere, der også gælder for lærere ansat på Steiner-HF.
Der er aftalt en toårig overenskomstperiode, jf. CFU-forligt som løber fra d. 1. april 2024 til og med d. 31. marts 2026.
Den samlede økonomiske ramme for aftaleperioden følger CFU-forligets ramme på 8,8%.
Pension
Der er aftalt en stigning i pensionsprocenten for gymnasielærere. Pensionen stiger pr. 1. april 2024 til 17,1% og igen pr. 1. april 2025 til 18,07%.
Bortfald af honorar for samlingspasning
Honorar for samlingspasning (fysik-kemi, biologi og geografi) bortfalder fra og med d. 1. april 2024. Ansatte medarbejdere, som allerede oppebærer tillægget, fastholder det som individuel ordning, så længe funktionen varetages.
Lærere ansat på Steiner-HF er omfattet af den store AC-STAT aftale. Læse aftalen her.
Rektorer
Rektorerne er ansat efter ”Aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område”. Denne aftale er af tekniske årsager ikke forhandlet i denne omgang, hvorfor der ikke foreligger en ny aftale. Omtalte aftale er dog en del af CFU-forliget, hvorfor det også gælder for denne medarbejdergruppe. Som en konsekvens heraf forhøjes den nuværende pensionsprocent fra 18,0 til 18,07 pr. d. 1. april 2025.