Af Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE, peter@friskolerne.dk, 40422027 og Peter Bjerg Pedersen, skoleleder på Herning Friskole, peter.bjerg01(at)gmail.com
Igennem flere år har 10. klasse været på den politiske agenda som et skoleår, der kan optimeres. Af samme grund er den afsluttende eksamen i 10. klasse ikke adgangsgivende til ungdomsuddannelser. Det er kun afgangseksamen fra 9. klasse, der sikrer elever retskrav på at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Benspændet handler om at tilskynde til, at flere kommer hurtigt gennem uddannelsessystemet.
Senest har Kommunernes Landsforening foreslået at lægge 10. klasse over i ungdomsuddannelserne. Intentionen er god nok. Flere unge skal lykkes med at få en uddannelse og i sidste ende en plads på arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at der er akut mangel på folk i håndværks- og erhvervsrettede fag.
Men det er for énøjet at tro, at denne manøvre vil få den ønskede effekt.
Der kan være flere grunde til, at man som ungt menneske har brug for et 10. skoleår. Måske har man brug for et år mere til at blive rustet fagligt til videre uddannelse, måske har man brug for et år, hvor man kan modnes socialt, eller måske er man bare i et vadested, hvor hverken efterskole eller ungdomsuddannelse synes rigtigt.
På Herning Friskole er der sædvanligvis to 10. klasser, og første skoledag er 80 pct. af eleverne komplet uafklarede, når de adspurgt skal svare på, hvad de vil efter 10. klasse. Men efter et år med god tid til at dykke ned i mulighederne – gennem den såkaldte OSO-opgave, brobygning, deltagelse i åbent-hus-arrangementer m.v. – er alle eleverne i februar klar til at træffe et fagligt begrundet og yderst velovervejet valg af ungdomsuddannelse. De er blevet afklaret og ved præcist, hvad de går ind til de næste 2-3 år.
På Herning Friskole arbejdes der desuden massivt på at skabe stærke relationer og giver alle eleverne en mulighed for en ”ny begyndelse” uanset hvilke erfaringer, de har med sig fra grundskolen. Det betyder, at gamle spøgelser som usikkerhed, mobning, ugidelighed, skoletræthed, useriøs adfærd mm. ikke behøver at blive taget med i den nye klasse. Det løfter eleverne og giver dem i sidste ende større chancer for at komme videre i uddannelsessystemet.
Dén afklarings- og modningsproces er der mange unge, som har brug for.
Det er fejlagtigt at tro, at hvis bare 10. klasse kom ind under ungdomsuddannelserne, så ville vi kunne løfte de sidste 20 pct., som i dag ikke får en kompetencegivende uddannelse, inden de er fyldt 25 år.
Vi tillader os også at hejse et flag for, hvorvidt ungdomsuddannelserne er klar til at gribe unge mennesker, som måske ikke er særligt afklarede. Det er en velkendt sag, at overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelser kan være ganske rå. Grundskolen har typisk tætte relationer, et trygt miljø og forældrene ses som en del af samarbejdet. Men over en sommerferie ændrer dette sig komplet. Forældrene ses ikke længere som en samarbejdspartner og mange steder er relationsarbejdet og et trygt studiemiljø ikke dét, der står allerforrest.
Og hvad med de brancher, som i bedste fald skal sikre praktikpladser til de unge, der ønsker at gå håndværks- eller erhvervsvejen? Er de gearet til at tage imod de unge? Vi hører bl.a. om, at byggebranchen generelt ingenlunde er særligt dygtige til at tage unge kvinder i praktik. Det holder ikke anno 2022.
Så, måske skulle man ikke kun rette søgelyset på 10. klasse. Fokus bør også være på ungdomsuddannelserne og de erhverv, der skal stå klar i kulissen til at tage imod de unge, der drømmer om uddannelse og en plads på arbejdsmarkedet.
En vigtig og virksom indsats i grundskolen kunne også være at bruge mange flere ressourcer på vejledningsindsatsen i de ældste klasser. Der er en grund til netop denne prioritering på landets efterskoler. Ellers risikerer vi, at mange unge vælger ungdomsuddannelser nærmest som automat-reaktioner. De unge har krav på at vælge ud fra et oplyst grundlag. Som det er i dag, kan man eksempelvis ikke komme i brobygning på HF, hvis man er nysgerrig på STX. Det er simpelthen for usmidigt.
Det handler om at sikre de unge muligheden for at træffe gode valg og klæde dem på til opgaven. 10. klasse bidrager til, at flere unge er rustet til at træffe det rette valg af ungdomsuddannelse, er socialt modne og fagligt bedre rustet. Til gengæld er der også brug for både ungdomsuddannelser og brancher, som er klar til at tage godt imod de unge – og måske også i endnu højere grad vil sætte ind på at skabe rammer, som reelt skaber frugtbare nye begyndelser.
