Af Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE, peter@friskolerne.dk, 40422027
26.08.22

Kommissionen for ’den glemte kvindekamp’, som er nedsat af regeringen, anbefaler et forbud mod tørklæder i grundskolen for at undgå social kontrol. De ser tørklædet som et kvindeundertrykkende symbol.
Regeringen svarer tøvende på, om det er en god idé. Men, hvis anbefalingen en dag bliver til lov, har vi skudt os selv gevaldigt i foden.

Et forbud mod tørklæder i grundskolen er ikke foreneligt med selve det opdrag som både folkeskoler og friskoler skal leve op til jf. loven. Friskoler skal ”forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse …”, og folkeskolen skal ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Frihed og folkestyre, åndsfrihed, ligeværd og demokrati – rimer ikke på forbud og tvang. Man kan ikke give frihed ved at tage den.

Dertil kommer, at forslaget reelt er udtryk for mangel på respekt for det arbejde, som skolens lærere, ledere og pædagoger udøver hver dag. Med tvang og forbud fjerner man deres muligheder for dialogen, udstyrer dem med en politikasket og risikerer i øvrigt at sende piger væk fra skolen, som det er sket i Frankrig. Hvis der er mistanke om social kontrol, har skolerne indberetningspligt til myndighederne.

Kommission har ikke undersøgt, hvor mange piger, der reelt går med tørklæde. Og faktisk har der aldrig været så mange kvinder med minoritetsbaggrund, der går på gymnasier, universiteter m.v.
Elevorganisationen Danske Skoleelever har heller ikke erfaring med, at tørklæderne skaber problemer i skolerne.

Kommissionen skriver i anbefalingen, at »hvis en gennemførelse af anbefalingen kræver, at der etableres et generelt forbud mod brugen af religiøse symboler i grundskolen, bakker kommissionen op om dette«.

Så altså: glem alt om guldkors og jødisk kalot. Eller hvad?

Lad os lige standse op og lave det tankeeksperiment, at alle religiøse symboler i grundskolen forbydes. Hvad ligger der ellers forenden af den vej, som kommissionen er på vej ned ad? Hvordan vil det se ud om 10-15-20 år? Hvad med t-shirten med påskriften »Bevar Christiania«? Det er ikke et religiøst symbol – men jo et politisk statement.

Hvor går grænserne? Hvis vi flytter vores frihedsprincipper, rykker vi på de grundpiller, vi står på.

Professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter peger på, at forslaget vil indebære forskelsbehandling og som udgangspunkt være diskriminerende, hvis man udelukker en bestemt religions symboler.

Jeg er selvsagt – i lighed med de fleste andre i dette land – fuldt og fast imod social kontrol. Men kampen skal vindes med dialog og tillid til, at skolens ledere, lærere, pædagoger kan danne/oplyse og gå i dialog, når forholdene kræver det.

Kommissionen anbefaler i øvrigt også skærpet kontrol med muslimske friskoler. Anbefalingen er, at »friskolernes muslimske eller øvrige værdigrundlag registreres, og at myndighederne skærper kontrollen med friskolerne – bl.a. ved kommunal udpegning af certificerede tilsynsførende, udvidet mulighed for myndighederne til at afholde elevsamtaler og obligatorisk deltagelse i den kommunale fordeling af censorer«.

De såkaldte ”muslimske friskoler” har de seneste 15 år løbende været udsat for tilsyn. Friskoleloven er strammet, flere skoler lukkede, og mandskabet på Slotsholmen, der skal føre tilsynet, er flerdoblet.

Kommissionens anbefalinger og regeringens valne svar på, om det er en god idé at forbyde tørklæder eller ej er udtryk for en usmuk og usund politisk kultur, hvor religiøse symboler bliver genstand for en politisk sag på et meget tyndt og uigennemtænkt grundlag. Var det en prøveballon her inden valget brager løs , hvor partierne leder efter temaer, der kan skabe medvind og kant?

Børnene er forældrenes – ikke statens. Og i Danmark tolererer vi, at familier har ret til at opdrage deres børn på værdier og holdninger, som ikke ligner flertallets.

Frihed koster. Det er frihedens præmis, at nogen gør noget andet end det, vi selv ville have gjort – eller bryder os om. Frisind er dét, at nogen står et andet sted end jeg.

Vi skal ikke være ens, og vi skal ikke forsøge at neutralisere skolen. Hav i stedet tillid til, at skolens aktører med dialog og konkrete redskaber kan håndtere de sager, hvor der reelt er grund til bekymring.

Vi skal med ord og handling vise børn og unge i grundskolen, hvad det danske demokrati er rundet af, nemlig evnen til at tolerere forskellighed, tage vare på minoriteter og oplyse gennem samtalen.

De polariserende politiske prøveballoner skygger for reelle, respektfulde og robuste samtaler om de problemer, der ikke fjernes ved tvang og forbud.