Af Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE, peter(at)friskolerne.dk, 40412027

Regeringen og dens støttepartier har lavet en aftale om fordelingen af 500 millioner kroner til daginstitutionerne, der skal sikre mere personale i daginstitutionerne, men aftalen udelukker’private daginstitutioner’ fra at få del i midlerne. Dette for at undgå, at daginstitutioner, der drives med profit for øje, kan få del i midlerne. Men man bør skrive sig bag øret, at det sjældent er profitabelt at drive daginstitutioner i Danmark, og at 90% af de cirka private 600 daginstitutioner i Danmark drives som non-profit institutioner.

Disse institutioner drives typisk som ”selvejende” og eventuelle overskud går dermed til formålet - altså institutionen. I friskoleregi er dette lovbestemt, og de 147 daginstitutioner med 3.100 børnehavebørn og 600 vuggestuebørn i tilknytning til friskolerne kommer nu i klemme på grund af reglen om at udelukke ”private daginstitutioner”.

De private dagtilbud er ofte drevet pædagogiske ildsjæle, der ønsker at bevare små dagtilbud i nærmiljøet i mindre landsbyer, hvor kommunen har opgivet at drive daginstitution. Disse ”private” daginstitutioner tilbyder børnene et trygt hverdagsmiljø de steder i Danmark, hvor forældrene har lang transporttid og børnene derved lange dage i daginstitutionen.

De selvejende, private daginstitutioner, som findes i tilknytning til friskolerne, har enten selvstændig bestyrelse eller en fælles bestyrelse for den samlede institution, og der er styr på gennemsigtigheden, fordi der er krav om at udarbejde særskilte regnskaber, der sikrer at eventuelle overskud anvendes til formålet. 

Sig mig: Er »Privat« og ”Fri” blevet skældsord? Det er absurd, at de private daginstitutioner, hvoraf nogle er koblet til friskoler, ikke kan få del i midlerne, fordi betegnelsen i dagtilbudsloven er »privatinstitutioner«. Eller skal vi tage det som endnu et tegn på, at Socialdemokratiet ser ud til at have det endog meget stramt med alle de borgere, der tillader sig at benytte det frie valg for deres børn? Og er det overhovedet rimeligt i betragtning af, at mange af disse private institutioner er resultatet af den massakre, der har været i kommunerne siden 2007, hvor hundredevis af kommunale skoler og børnehaver er blevet lukket.

Det groteske er, at de private daginstitutioner jo skal matche de kommunale institutioner, så når normeringerne stiger generelt, må friskolernes daginstitutioner følge med. Hvem skal betale regningen? Det vil i praksis være forældrene. Hvis man er ægte optaget af ikke at skabe ulighed i Danmark, virker det både urimeligt og uhensigtsmæssigt. Det kan jo have den slagside, at nogle forældre må fravælge en ønsket institution på grund af for høj forældrebetaling

Der er en reel risiko for at skabe et A og B hold af daginstitutioner, hvor de små ildsjæle- og forældredrevne dagtilbud i landdistrikterne enten har dårligere normeringer end de øvrige dagtilbud, eller kun bliver tilgængelige for velstillede forældre på grund af en forhøjet forældrebetaling. 

Det kolliderer kraftigt med de fine slagord om bedre kvalitet i daginstitutioner til gavn for alle børn. Mener Socialdemokratiet mon alle børn – eller vil Mette Frederiksen kun være Børnenes Statsminister, hvis man vælger kommunalt og statsligt?