Højskoler, Efterskoler, Friskoler: Det er en bunden dannelsesopgave at styrke elevernes demokratiske selvtillid
Tilliden til de demokratiske institutioner eroderes i disse år. I den offentlige samtale belønnes den grove, den grænseløse og den højtråbende.
Det resulterer i, at især unge generationer vender ryggen til traditionelle nyhedsmedier. Mange unge vælger bevidst at undgå publicistiske medier og trækker sig fra den offentlige debat. Det er selvsagt et problem for demokratiet.
Målinger af borgernes tillid til forskellige faggrupper viser så godt som undtagelsesfrit, at journalister er blandt de faggrupper, der næres mindst tillid til. De rammer bunden – sammen med bilforhandlere og politikere. Det er dybt problematisk.
Vi har brug for medier, der belyser nuancer og skabe rum til eftertanke og fælles løsninger. Her har medier og journalister et særligt ansvar.
Derfor må alle os, der arbejder med unges dannelse, være optagede af at give unge modet til at blande sig i den offentlige samtale. Det er en bunden demokratisk dannelsesopgave.
Vi har stiftet Folkets Journalistpris
Vores demokrati er afhængig af en åben samtale, hvor der er plads til at diskutere det væsentlige og det svære, og hvor der er rum til forskellighed. Derfor er god journalistik en forudsætning for et velfungerende folkestyre.
Vi har brug for nysgerrige, undersøgende, kritiske og konstruktive journalister. Vi har brug for journalistik, der repræsenterer befolkningens forskellige tilhørsforhold og synspunkter, og som bygger bro mellem generationer, mellem høj og lav – mellem folket og magthavere.
Højskolerne, Efterskolerne og Friskolerne har stiftet ’Folkets Journalistpris’, som er den eneste af sin art, hvor ’folket’ sender en besked direkte til Mediedanmark om journalistik, der skal belønnes.
Sidste år vandt Zetland, og forrige år vandt ’Valgfolkefesterne’ - et samarbejde mellem Fyens Stiftstidende, TV2 Fyn og Fyns Amts Avis.
Og den 1. marts er der deadline for at indstille kandidater til dette års vinder af Folkets Journalistpris (og 50.000 kr.).
Derfor er her en klar opfordring til alle om at indstille journalistik, der bidrager særligt positivt til den offentlige samtale.
Misinformation er den største trussel
Også undervisningsrummet er en vigtig arena i bestræbelserne på at arbejde bevidst og aktivt med, hvordan den enkelte og fællesskabet kan blive bedre til at rumme forskellige tilgange til, syn på og forståelser af verden.
Hvad vil det sige at bygge et argument? Hvordan kan man navigere i en verden med deepfake? Hvordan spiller AI ind på informationsstrømme? Og hvordan kan man danne sin (egen) mening?
World Economic Forum har for nylig offentliggjort en rapport, hvor misinformation anslås at være den (på kort sigt) største trussel – grundet i AI og deepfake.
Over de kommende to år skal tre milliarder mennesker deltage i valghandlinger, herunder Bangladesh, Indien, Indonesien, Mexico, Pakistan, Storbritannien og USA. Ved disse valg kan AI og deepfake risikere at underminere legitimiteten af nyvalgte regeringer med mulig uro og voldelige protester til følge.
Demokratiet skal hele tiden udvikles
Der er med andre ord al mulig grund til at arbejde med samfundsdeltagelse, medier og demokratisk selvtillid i uddannelsesregi – uanset om man går i 8. klasse, på efterskole, ungdomsuddannelse eller på en højskole.
’Folkets Journalistpris’ er sat i verden for at give – unge som gamle - mediebrugere en mikrofon, der sender et signal til medier om, hvor journalistikken – og den offentlige samtale - skal bevæge sig hen.
Demokrati er et ideal, et sigtepunkt, noget vi stræber efter. Det skal hele tiden forhandles og udvikles. Dén dannelsesopgave er en kerneopgave for uddannelsesinstitutionerne.