Af Sidsel Buhk, næstformand i FRISKOLERNE og lærer på Fænøsund Friskole.
Bragt i Skolemonitor 8. oktober 2024.
I arbejdet med karakterdannelse bør skolen fokusere på at belyse menneskelivet fra alsidige perspektiver. Men opgaven er svært, når skolens sprog er blevet instrumentaliseret. Derfor har vi brug for litteratur og myter i klasserummet, skriver dagens debattør.
I skoleverdenen er der sat fokus på karakterdannelse, og et nationalt forskningsprojekt skal inspirere lærere til at arbejde med at styrke dyder som vedholdenhed, selvkontrol og empati hos eleverne.
Initiativet er ganske tiltalende og visionært. Skolen har selvsagt en stor rolle i at støtte eleverne i fortsat udvikling af ovennævnte evner, som grundlægges i hjemmet. Børn kan ganske enkelt ikke indgå i et skolefællesskab uden dagligt, i større eller mindre grad, at blive udfordret på selvkontrol, vedholdenhed, empati osv. Sådan er det helt som det skal være.
I spørgsmålet om karakterdannelse og dyder, må man dog holde sig for øje, at forældrene har retten til den primære opdragende rolle i overensstemmelse med egne værdier og overbevisninger. Skolen bør fokusere arbejdet med karakterdannelse i et eksistentielt perspektiv og beskæftige sig med at kaste lys på, hvad det vil sige at være menneske.
Vend blikket ud i verden
Noget tyder på, at denne opgave er blevet forsømt igennem en årrække. Børn og unges informationer om tilværelsens vigtigste indhold og hverdagens ’møjsommelige strabadser’ får de hovedsageligt formidlet af influencere på de sociale medier. Derfor er mange børn og unges opfattelse af menneskelige grundvilkår, grundlæggende værdier og eksistens ganske forvredne.
I skolen bør vi tale med eleverne om et komplekst menneskeliv og gå i flæsket på de store spørgsmål. Gribe fat i det stof, som rører noget i os og formidle den kendsgerning, at livet for alle mennesker helt uundgåeligt, rummer stor smerte og skuffelse og at det forhåbentligt på trods af dette er værd at leve. For således at fordre en modstandsdygtig indstilling til livet hos børn og unge, hvor de formår at komme tilbage på sporet i modvind. Opmuntre dem til at vende blikket ud i verden og søge erfaring, forståelser og svar - i stedet for at lukke sig om sig selv.
Skolens sprog er blevet instrumentaliseret
En udfordring er det, at sproget i skolen er blevet instrumentaliseret og kunstigt. Ikke kun på lærerværelset, men helt ind i klasselokalet. Sproget har mistet gennemslagskraft til at kommunikere virkelige følelser og virkelig mening. Sproget har simpelthen bevæget sig så langt væk fra virkeligheden, at det er svært at sætte i forbindelse med det virkelige liv. Derfor kan det være vanskeligt for undervisere at facilitere samtaler om eksistens.
Vi har brug for et rigt poetisk sprog for at kunne gribe om menneskelivets kompleksitet, ikke mindst det skønne - den smykke verden, som vi også gerne vil videreformidle til vores børn og unge. Jeg tror, at vi med fordel, i højere grad kan bringe de store fortællinger ind i klasselokalet.
Som redskab til at opnå indsigt om sig selv og menneskelivet kan vi gå til litteraturen, myterne og historien, alt det, der er tænkt og sanset før os, og gennem menneskehedens ubegribelige bedrifter og poesiens kraft inspirere eleverne til selv at tage livtag med det hele.
Skolen skal belyse det alsidige menneskeliv
Mine indskolingselever ranker ryggen, når jeg i en given situation modererer citatet »Engang imellem er der ting man må gøre, selvom det er svært eller farligt…«.
Fordi ansvaret for kampen mod det onde formidles så overbevisende vigtigt og smukt i Lindgrens ’Brødrene Løvehjerte’ - i et sprog og på en måde, så det er til at begribe og bære for et ungt menneske. Jeg håber, at der vil blive skelnet mellem hjemmets opgave og skolens opgave i arbejdet med karakterdannelse og at projektet får ordentlig flyvehøjde. Børnene er forældrenes, og det er i hjemmet erfaringen med selvregulering grundlægges og dyderne identificeres.
Skolens opgave er, igennem fagene, at beskæftige sig med at belyse menneskelivet fra alsidige perspektiver. Jeg håber, at tilbagetrækning af reformen skaber råderum til at fylde klasselokalet med eksistentiel undren, store fortællinger og et rigt poetisk sprog.
