Af Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE
Et nyt skoleår er en ny begyndelse. For de cirka 60.000 yngste elever, der for første gang skal i skole, er det en helt ny begyndelse, men også for alle de andre elever, for lærere, pædagoger, ledelse og for forældrene, er skoleårets start en ny begyndelse.
Filosoffen Hannah Arendt henviser til, at dét der får mennesker til at overkomme vores livsvilkår omkring livets uundgåelige slutning, er vores evne til at påbegynde noget nyt. Vi kan skifte spor, vi kan starte forfra, vi kan iværksætte nye ting. Arendt mener ligefrem, at nye begyndelser er dét, der kan redde os fra det onde – forstået som det tankeløse og dét, hvor der ingen undren er. Hendes pointe er, at reproduceret adfærd, tanker og gøremåder - indebærer risikoen for tankeløse handlinger.
Så altså. Det nye skoleår er også chancen for at forundres. Fra Christiansborg til skolegården.
Hvorfor har vi skruet skolen sammen som vi har? Ville det give mening at gøre ting anderledes? Er rammevilkårene og frihederne rigtige osv.
Den lange sommerferie udstyrer os med chancen for at se tingene lidt udefra. Vi er kommet på afstand af hverdagen, og det giver os en ny optik.
Dén chance er nok værd at holde lidt fast i. Den måde skoler fungerer på er ikke skåret i granit. Det er alt sammen noget vi har besluttet, og dermed kan det meste også uden videre laves om, justeres – eller bibeholdes. Men det kræver alt sammen en samtale om, hvorfor vi gør som vi gør.
I Danmark har vi en fin tradition for at tillade – og endda understøtte – alternativer til folkeskolen. Siden slutningen af 1800-tallet har vi derfor haft frie skoler parallelt med offentlige skoler. Disse skolesystemer fungerer i fin vekselvirkning og gensidig inspiration.
Jeg indledte denne sommerferie med at tage til Sydkorea, hvor jeg var inviteret til at deltage i to konferencer om, hvorfor og hvordan vi kan lave skole, der styrker elevernes virkelyst, deltagelse og aktive stillingtagen. I Sydkorea ser de på de danske frie skoler som et forbillede. Derude kæmper man med et konkurrencepræget skolesystem, der udelukkende tager sigte mod at opnå de bedste karakterer og højeste uddannelser, for på den måde at sikre sig et eksistensgrundlag. En stærkt voksende gruppe af modige skolefolk har gennem de seneste 10 år insisteret på at se på skole, undervisning, dannelse og læring med ganske andre briller end de gængse og derfor på eget initiativ – og for egen regning – oprettet frie skoler rundt omkring i Sydkorea.
Dét jeg tager med hjem fra mit besøg i Sydkorea er en glæde over, at den danske grundskole ikke alene vægter tom og gold læring, men insisterer på at de kundskaber, den viden og de færdigheder, som danske børn og unge tilegner sig i skolen, både kan bruges i deres fremtidige virke på arbejdsmarkedet, men også skaber aktive medborgere, der dannes til at bære fremtidens samfund.
Ved det nyligt overståede Sorø-møde åbnede Børne- og undervisningsminister Mathias Tesfaye for en væsentlig debat om fagenes læreplaner, og hvordan prøver og evalueringsformer kan tilgodese den praktisk-musiske dimension i fagene.
Det er en væsentlig og vigtig samtale, og tiden er moden til, at nye læreplaner både forenkles væsentligt og levner (fri) plads til, at lærere kan tage faget og eleverne i hånden og nysgerrigt udforske verden – også uden for skolen.
Samtidig må vi også erkende, at vores tænkning omkring prøver og evalueringsformer er præget af mange års fokus på særligt de teoretiske dele af fagene, hvorfor den praktiske, sanselige og kreative side af fagene ikke i tilstrækkelig grad bliver nærværende for lærere og elever i et samlet hele.
Det må derfor til stadighed prioriteres på skolerne at udvikle et sprog for sammenhængen mellem skolens værdigrundlag og praksis. For de frie skoler ligger selve legitimiteten her. I folkeskoleregi er skolens formål bestemt via loven og har gennem tiderne flyttet sig fra at vægte kristen dannelse og nyttige borgere til at vægte åndsfrihed, ligeværd og demokrati. I friskoleloven er der formuleret overordnede krav til, hvad skolerne skal leve op til.
Friskolerne skal helt overordnet “stå-mål-med” folkeskolerne, og derfor må friskolerne også kunne spejle sig i folkeskolens formål og redegøre for, hvordan den måske ikke blot står mål med dette formål, men nogle steder også strækker synet videre.
Af samme grund har vi i FRISKOLERNE udviklet et inspirationsmateriale, der kan facilitere samtalen om skolens formål og konkrete praksis. Vi tror på, at sproget for netop dette skal stimuleres og holdes vedlige. Undervisning handler om at vise, hvad der ligger under og at vise undere. Det fordrer et sprog om praksis og om værdier.
Regeringen har allerede bebudet en ny betænkning for pædagogisk udvikling »der skal starte den pædagogiske samtale og udvikling i institutioner, skole, SFO, fritidshjem- og klub – og i samfundet som helhed«. Det er godt for den pædagogiske samtale om, hvad skolen kan og skal. Samtidigt er der politisk opbakning til at frisætte folkeskolen. Allerede nu er der spirende erfaringer at hente fra hhv. Esbjerg og Holbæk kommuner, som bør deles og implementeres i alle kommuner.
Velkommen til et nyt skoleår og dermed en ny begyndelse.
Herfra skal lyde en klar opfordring til – på skolerne og på Christiansborg - at bruge sommerferiens nypudsede briller til bevidst at undres, forundres og måske beundre.
Bragt i Skolemonitor 25.08.23
