Det styrker ikke de praktisk-musiske fags kvalitet at gøre dem til eksamensfag

Sidsel Bukh, lærer på Kolding Friskole og næstformand i Dansk Friskoleforening, skriver i et debatindlæg i Skolemonitor om de praktisk-musiske fag, at man bør yde fagene respekt ved at fokusere på deres potentialer og lade dem stå i egen ret.

Læringsmål og prøver, som ikke yder et fag egentlig relevans og kvalitet, risikerer at hæmme og svække faget, skriver hun og peger på, at vi i langt højere grad skal turde at dvæle og sætte tempoet ned i nogle sammenhænge i skolen.

Debatindlægget er bragt i Skolemonitor den 2. februar 2023

I forbindelse med indførelsen af prøven i de praktisk-musiske valgfag taler man om at tilføre fagene faglig stolthed.

Jeg kan ikke gennemskue, om den målsætning reelt bliver indfriet i kraft af en eksamen. Men når jeg læser vejledninger og kompetenceområder for fagene, ser jeg modsat fare for, at nogle fag svækkes.

Når man opstiller kompetencemål for et fag, for at kunne eksaminere i disse, bør man være opmærksom på, at det ikke kommer til at begrænse faget.

Læringsmål kan vinkle et fag i en retning, som ikke yder det egentlig relevans og kvalitet, og derved hæmmes eller ligefrem svækkes faget.

Når læseplanen for musikfaget beskriver, at eleverne skal arbejde eksperimenterende med digital produktion, har jeg svært ved at sammenholde denne aktivitet med fagets kerne, som jeg forbinder med noget mere alment som musikalsk forståelse og ikke mindst udfoldelse og oplevelse.

Sæt tempoet ned

Jeg mener, at praksisfagenes timer primært bør bruges på at arbejde praktisk med håndværk.

I en grundskole, hvor elevernes evne til koncentration og fordybelse er dalende, er det helt oplagt at træne denne færdighed, i forbindelse med praksisfagene.

Dét at lære et håndværk, at lære at spille et instrument eller at nørkle med et kreativt projekt kræver netop fordybelse, koncentration og vedholdenhed.

Færdigheder som generelt er afgørende nødvendige i skolen. Forudsætningen for denne fordybelse er en langsom form for undervisning, som skolen i dag ikke er særlig vant med.

Jeg tror, at vi i langt højere grad skal turde at dvæle og sætte tempoet ned i nogle sammenhænge i skolen.

Man bør selvfølgelig også beskæftige sig anvendelsesorienteret med den praktisk/musiske faglighed, hvilket jeg også tænker, at meget god undervisning gør.

Vi husker det, vi erfarer

Det praksisfaglige kobles ofte til det alment faglige i meningsfulde sammenhænge.

I den projektorienterede arbejdsform, hvor tværfaglighed ofte gør sig gældende, inddrages praksisfaglighed ofte helt naturligt. I den mere fagopdelte undervisning anvender vi praksisfagligheden som et understøttende element til portaler, bøger, skriftlighed og samtaler.

I matematikundervisningen bygger vi de udendørs møbler, som vi tegner i målestoksforhold i bøgerne.

I historieundervisningen får eleverne en forståelse for en periodes tidsånd, ved at lytte til, fortolke og fremføre samtidsmusik.

Og i danskfaget bliver vi, igennem dramaturgisk karakterarbejde, klogere på en litterær persons motiver og handlinger. Vi ved, at ’det erfarede’ er det, vi husker.

Jeg mener ikke, at det styrker et fags kvalitet at gøre det til eksamensfag, hvis dette indebærer et skævt fokus på søgte læringsmål, som man kan føre til eksamen i.

I stedet bør man yde fagene respekt ved at fokusere på deres potentialer og lade dem stå i egen ret.