Falsk præmis om folkeskolerne som den store smeltedigel

Af: Peter Bendix Pedersen og Maren Skotte, FRISKOLERNE

»I Socialdemokratiet er vi imod muslimske friskoler«. Sådan skriver Dan Jørgensen (S) og Trine Bramsen (S) i et debatindlæg i Avisen Danmark 11. februar. Det indrammer sådan set meget godt dét, at man i Socialdemokratiet ikke anerkender selve præmissen for friskoler og privatskoler, som er stadfæstet i grundlovens §76. Her får forældre mandatet til at bestemme over deres børns opdragelse og undervisning.

Gennem mere end 160 år har Danmark udmærket sig ved en friskolelov med afsæt i mindretalsbeskyttelse og dermed det værdimæssige standpunkt, at vi ønsker at kunne håndtere og anerkende forskelligheder. Det er blandt andet dét, der menes med frisind og åndsfrihed, som typisk anses som kronjuveler i dansk kulturforståelse.

Hvis man er imod muslimske friskoler, er man imod selve friskoletanken. Så er man også imod kristne friskoler, katolske friskoler, og hvorfor ikke så også være imod Rudolf Steiner skolerne, Freinet-skolerne, de grundtvig-koldske og de pædagogisk eksperimenterende fri- og privatskoler. Er pointen, at alle skal være ens og gå i en statslig folkeskole med minutiøse beskrivelser af læringsmål og udbytte? I stil med den folkeskolereform, som blev besluttet i 2013.

»Vi er imod social og etnisk adskillelse. Derfor synes vi ikke, det er rimeligt, at danske statsborgere skal betale til skoler, der bidrager til parallelsamfund og isolerer muslimske børn«, skriver Dan Jørgensen og Trine Bramsen. Hvis det er en oprigtig bekymring og ikke blot ideologisk valgretorik, bør de to hårdkogte socialdemokrater sætte alt ind på at få folkeskolen til at blive den smeltedigel, der tales så meget om. Det er en falsk præmis at udskamme de muslimske friskoler på den konto.

De 20 skoler med den højeste andel af elever fra overklassen og højere middelklasse er alle placeret i hovedstadsområdet, og blandt disse er 13 folkeskoler og 7 fri- og privatskoler. I folkeskoleregi er der desuden 271 folkeskoler uden en eneste tosproget elev. Dertil kommer, at eleverne fra de muslimske friskoler de facto klarer sig markant bedre i uddannelse og efterfølgende arbejde end deres ligesindede i folkeskolerne, hvor de ofte mødes med meget lave forventninger. Hvorfor skulle dette være attraktivt?

Det er arrogant at beskylde disse forældre for at etablere parallelsamfund og isolerede miljøer, når de muslimske friskoler i virkeligheden ofte etableres, netop fordi folkeskolerne er for dårligt klædt på til at løfte denne elevgruppe.

Lad os huske på, at det var Dan Jørgensen, der i sin rolle som integrationsordfører i sommeren 2017 foreslog at forbyde muslimske friskoler. Det er ekstremt vigtigt for vores demokrati, at vi ikke dæmoniserer en hel gruppe af mennesker, når enkelte fejler. Hvordan kan en integrationsordfører stille et forslag, som viser sig at være i strid med minoritetsbestemmelser og selve grundloven? Det er eksklusion på højt plan.

Man kommer reelt i tvivl om, hvorvidt Dan Jørgensen og Trine Bramsen har forstået den grundlæggende idé ved friskoleloven, og hvorvidt de selv med den skarpe retorik er med til at skabe de parallelsamfund, som de efter sigende ønsker at eliminere.

Bragt på fyens.dk den 28. februar 2019 og i Fyens Stiftstidende den 1. marts 2019