Folkeskolerne bliver ikke bedre af at fjerne tilskud til fri- og privatskoler

Af: Peter Bendix Pedersen og Maren Skotte, FRISKOLERNE

Man kan tage temperaturen på, hvor tæt vi er på et valg ved at lægge mærke til den politiske retorik. Annette Lind (S) og Troels Ravn (S) skruer op for den hardcore socialdemokratiske retorik, når de i et debatindlæg i Avisen Danmark 11. februar revser den nuværende regering for at stå bag centralisering af velfærdsområdet, herunder folkeskoleområdet. De overser vist, at folkeskolereformen, som er blevet hudflettet for netop at være et centralistisk top-down projekt, ikke er længere væk i de flestes hukommelse, end at det er let at huske, at det var den socialdemokratiske undervisningsminister Christine Antorini, der var bannerfører for netop dét projekt.

Ifølge Annette Lind og Troels Ravn er løsningen på folkeskolens kvaler, herunder det faktum at tusinder af elever forlader folkeskolerne uden at kunne læse, skrive eller regne, at justere statsstøtten til fri- og privatskolerne, som de mener er »historisk høj«. Pengene skal i stedet bruges til at løfte fagligheden i folkeskolerne. Sandheden er, at den forrige regering (S, SF, R) besluttede at fastholde nedsættelsen af fri- og privatskolernes tilskud til et historisk lavpunkt med den konsekvens, at en fjerdedel af fri- og privatskolerne kørte med underskud, heraf størstedelen på landet. Typisk dér, hvor lokale politikere har valgt at nedlægge folkeskolerne. Siden har den nuværende regering blot normaliseret tilskuddet til fri- og privatskolerne.

Det er korrekt, at antallet af fri- og privatskoler i nedskæringsperioden steg, og det vidner om stærke civilsamfund, som har investeret oceaner af både tid og penge i at sikre lokale friskoler dér, hvor kommunalpolitikerne har ønsket stordrift. Det er næstens hovent at påstå, at disse indædte lokale kampe for at få enderne til at nå sammen er et bevis på, at selvom man skærer i fri- og privatskolernes tilskud, så vil de overleve.

Nej, faktum er, at sidst man gjorde det, steg forældrebetalingen, og skoler under 200 elever fik ekstremt skrøbelige økonomier. Hvis socialdemokraterne kommer til magten ved det næste valg, er der lagt i kakkelovnen til, at en stribe mindre fri- og privatskoler i de tyndtbefolkede egne af landet vil lukke over tid. Forældre og ansatte vil kæmpe med næb og klør, og sandheden er, at det fremefter vil blive endog meget vanskeligt at drive skoler andre steder end i de større byer.

Kommunerne sparer knapt 30.000 kr. pr. elev, der går i fri- og privatskole, så hvis 100 mindre fri- og privatskoler i de tyndtbefolkede områder lukker som konsekvens af forringet statstilskud, vil kommunerne få en merudgift. Det er som om, socialdemokraterne helt overser dette faktum.

Det kan undre såre, at ledende socialdemokrater så indædt kæmper for at lave benspænd for civilsamfundet, hvor forældre efterspørger mindre skoler med tætte relationer, ubesværede beslutningsgange og stærke fællesskaber. Rigtigtmange børn med særlige behov finder i øvrigt vej til disse skoler. Derfor er det slet og ret noget vrøvl, når Annette Lind og Troels Ravn udråber folkeskolerne til at være garanten for at »føre vores sociale mobilitet videre«.

Bragt i Avisen Danmark den 24. februar 2019