Af Sidsel Buhk, næstformand i FRISKOLERNE og lærer på Kolding Friskole
Bragt i Politiken 21. november 2023.
Kolding Kommunes fælles børne- og ungesyn er, at alle børn og unge gør det bedste, de kan.
I Kolding kommunes pjece om det fælles børne- og ungesyn står der at: “Det er et syn, som anerkender børnene og de unge fuldt ud som mennesker,…
…. En anerkendelse af barnets og den unges perspektiv, ressourcer, intentioner og potentialer.”
Der lægges desuden vægt på, at barnet eller den unge er medskabende af egen udvikling og skal finde løsninger, sammen med medarbejderen, som er lydhør over for barnets initiativer og idéer.
Pjecen rummer fine formuleringer, og ingen kan vel være uenige i, at alle børn ønsker at gøre deres bedste, leve op til forventninger og lykkes i deres liv.
Filosofien om børn som det rene og gode uden egoistiske og behovsdrevne handlinger er smuk og indtagende.
Men selvom alle børn nok rummer muligheden for at blive sådanne mennesker, er virkeligheden jo den, at ingen børn er født med et indre moralsk kompas, mestring af behovsudsættelse eller færdigudviklet empati. Det er slidsomt og tidskrævende arbejde at udvikle ovenstående egenskaber, og børn kan ikke klare denne opgave alene.
Børn kopierer, spejler sig, prøver af og søger efter rigtigt og forkert. De har brug for trygheden i tydelige rammer og myndige voksne, som anviser en vej og på den måde tager ansvar for deres udvikling.
Nogle børn får stillet alt for få konkrete, alderssvarende krav. De lærer simpelthen ikke at håndtere de naturlige følelser som modstand i forbindelse med at klare kravene bringer med sig. Et alderssvarende krav til et normalt fungerende indskolingsbarn kunne være at vente på tur eller at overkomme at tabe i et spil.
Hvis vi voksne ikke sætter grænser og stiller krav til vores børn, ja så svigter vi dem i tilegnelsen af at overkomme disse. Progressionen i kravene, som uundgåeligt vil forekomme i takt med at barnet bliver ældre, vil bevirke, at alderssvarende opgaver bliver uoverstigelige, hvis ikke barnet har fået bygget et fundament af forudsætninger for at klare dem.
Paradoksalt nok kommer vi samtidig til at stille alt for store, ukonkrete krav til vores børn, når vi beder dem være medskabende i egen udvikling med løsninger og initiativer. Vi må passe på, at vi ikke pålægger børnene et ansvar, de slet ikke har forudsætninger for at bære. Det giver sig selv, at børn er medskabende i egen udvikling. Men børn har hverken viden om didaktiske processer, kognitiv udvikling eller forudsætninger for at gennemskue årsagssammenhænge.
Børn ved ofte ikke, hvad der er bedst for dem selv - hvordan skulle de dog gøre det?
Min erfaring med børnesynet udmøntet i praksis er desværre, at det i nogle tilfælde spænder ben for det pædagogiske arbejde. Børnesynet kan begrænse muligheden for, at den voksne kan stille krav, rammesætte og dermed fordre progression i barnets formåen. Hvis man altid tager udgangspunkt i at barnet har gjort sit bedste i en given situation, får krav ingen gyldighed. Barnets ageren bliver anerkendt i alle tilfælde - også når barnet ikke har gjort sig umage eller når det handler direkte uhensigtsmæssigt. Det efterlader barnet i sit eget ekkokammer, når det f.eks. ikke guides tydeligt i, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert.
I sammenhænge, hvor flere børn er inddraget, kan ovenstående praksis efterlade gruppen som vidner til, at der ikke reageres på uacceptabel adfærd. Dette er forvirrende og utrygt for børn.
Når Kolding kommune skriver om: “…. En anerkendelse af barnets og den unges perspektiv, ressourcer, intentioner og potentialer..”, så er det jo netop ikke “at anerkende børnene og de unge fuldt ud som mennesker…”.
Vil man anerkende børn og unge fuldt ud som mennesker, må man først og fremmest erkende og favne, at børn og unge ikke altid gør deres bedste, ikke nødvendigvis har ressourcer og ikke altid gode intentioner. Og sådan er det helt som det skal være.
Børn har et værd i sig selv. Ikke i kraft af handlinger, ressourcer eller potentialer.
At forvente at børn altid gør deres bedste er et urimeligt krav at stille.
Lad dog børnene være børn - uansvarlige, fejlbarlige, umiddelbare og skønne, som de er.
Lad os påtage os ansvaret for børnenes udvikling, som de myndige voksne alle børn har krav på.
