Af Peter Bendix Pedersen, formand for Friskolerne, og Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne
Frivillighed er på alles læber. Og det er der god grund til. For frivillighed er en hjørnesten i det danske samfund. Men frivilligt engagement skal erfares af nye generationer for at fortsætte med at være et indlejret dna i vores befolkning.
Derfor er det så vigtigt, at både kong Frederik og statsministeren Mette Frederiksen (S) fremhævede frivillighed og foreningslivet i deres nytårstaler, og senest har også håndboldstjernen Mathias Gidsel rettet rampelyset mod frivilligheden som hele fundamentet for håndboldherrernes succes.
Når frivillighed fremhæves af både kongen, statsministeren og verdens bedste håndboldspiller, er det et signal om, at frivilligt engagement er en helt central værdi i vores samfund. Men også, at vi skal understrege det for at værne om det og styrke det.
Frivillighed må ikke tages for givet. Og vi skal huske, at frivillighed kommer i mange varianter. Som en del af foreningslivet, som løst organiserede aktiviteter og som lokale aktiviteter løsrevet fra det organiserede fritidsliv. Om man er hjælper i gymnastikforeningen, besøgsven på plejehjemmet, strikker bøllehatte til neurocenteret. Det handler alt sammen om at bidrage i en sammenhæng, der rækker ud over den enkelte.
Rigtige mange civilsamfundsorganisationer arbejder målrettet og dedikeret med at styrke og udvikle frivilligheden i Danmark. Ikke mindst for at tiltrække flere unge. Der bliver eksperimenteret med formater og rammer for at tilpasse frivilligt engagement til tiden.
Friskolerne og Efterskolerne har taget initiativ til, at en helt ny alliance bestående af indtil nu 22 store som små civilsamfundsorganisationer samler kræfterne om dét fælles mål at sikre flere unge erfaringer med frivilligt engagement. Helt lavpraktisk vil vi bygge bro mellem skoler og civilsamfund ved at sætte frivillighed på skoleskemaet. Og vi vil bidrage til, at frivillighed står højt på den samfundspolitiske dagsorden.
"Frivillighed er et eksempel på medmenneskelighed," sagde kong Frederik i sin nytårstale. Han understregede, at frivillighed kommer i mange former og har det til fælles, at det giver mening for alle parter – både for den, der giver sin tid, og for den, der modtager den.
Derfor er vi i Frivillighedsalliancen optaget af, at vi først og fremmest lægger et stort øre til de unge og giver dem en stemme. Fordi frivillighed rimer på passion. Man kan ikke påduttes et engagement, det må nødvendigvis komme fra hjertet, og det kræver derfor en høj grad af autonomi.
Også statsminister Mette Frederiksen satte fokus på foreningslivet og fællesskabet i sin nytårstale. "Det er nok ikke helt løgn, hvad man siger: At når to danskere mødes, så drikker vi en øl. Og når tre danskere mødes, stifter vi en forening. Vi mødes på kryds og tværs af generationer og baggrund. Dyrker sport. Nørkler med alverdens projekter. Bryder ensomhedens kæder og får venskaber for livet," udtalte hun og påpegede dermed også den sociale dimension af at indgå i fællesskaber.
Den store anerkendelse af de frivilliges indsats er en vigtig påmindelse og en klar opfordring til flere – både unge og voksne – om at tage del i frivillige fællesskaber. Når vi engagerer os, skaber vi ikke kun bedre vilkår for sporten eller kulturen – vi styrker også det samfund, som vi alle er en del af.
Opmærksomheden fra landets største talerstole er vigtig, for det frivillige engagement er i forandring og rekrutteringspotentialet er evident. Det samme er potentialet for den enkelte og for samfundet.
