Sidsel Bukh, lærer på Kolding Friskole og næstformand i FRISKOLERNE
Ordet lektier klinger ikke særlig godt i mange elevers ører. At skulle sidde alene derhjemme med skolearbejde, når man egentlig har fri og hellere ville lave andre ting, er selvsagt ikke noget, som altid drives af motivation.
Det fordrer modsat, at man er i stand til at gøre noget af pligt. At kunne hive op i sig selv og finde en indre styrke til at handle imod sin umiddelbare lyst.
Motivation er en afgørende faktor for tilegnelse af færdigheder. Ingen tvivl om det. Jeg mener dog, at selvregulering er et lige så vigtigt element i den sammenhæng. Dét, at kunne slide med noget - holde ud og holde fokus. Disse egenskaber er ofte helt nødvendige i en proces, hvor nogen forsøger at lære noget og dygtiggøre sig. Det ved alle voksne og den erkendelse må børn også gøre sig.
Docent på Københavns Professionshøjskole Anette Søndergaard Gregersen er forfatter til den nyligt udkomne bog Lektier. På baggrund af forskning i elevers lektielæsning, fælder hun en hård dom over lektierne.
Flere af hendes konklusioner udfordrer min egen opfattelse af lektielæsningens potentialer.
Jeg synes, at det er ærgerligt at skyde lektie-læsningen ned med argumenter om, at elever ikke må lave opgaver, de ikke finder umiddelbart motiverende, fordi alt skolearbejde skal foregå på motivationens præmisser. Specielt ikke, når en af skolens store udfordringer netop er, at børn i dag har svært ved denne selvregulering.
Anette Søndergaard Gregersens forskning peger desuden på, at lektier af repetitiv karakter ingen værdi har. Det er en direkte forkert påstand, når jeg sammenholder den med mit eget fag og viden om læsning.
En stor del af læseindlæringen beskæftiger sig med gentagelse. Både auditiv og visuel gentagelse. Et barn lærer at læse igennem gentagelse af kobling af fonem og grafem, gentagelse af lydglidning, igennem gentagelse - genkendelse af småord og bogstavkombinationer. Læseindlæringens vigtigste element er derfor træning af repetitiv karakter.
På samme vis gælder det stavningen. Når vi øver staveord med eleverne, går vi systematisk igennem staveregler og typiske bogstavkombinationer, som repeteres til de memoreres og kan overføres til andre ord. Sprog er bygget op omkring mønstre, som vi tilegner os igennem repetition.
Der arbejdes selvfølgelig med repetition i den almene undervisning, men hvis vi skal nå de krav, der stilles til elevers læsning fra ministerielt hold, er det nødvendigt at læsetræne hjemme. Der er simpelthen ikke tid nok i skolen til at blive så dygtige læsere, som kravene fordrer, samtidig med at nå alt det andet, som danskfaget også skal beskæftige sig med.
Om kravene til elevernes færdigheder er for høje, vil jeg dog gerne sætte spørgsmålstegn ved.
Jeg stiller mig desuden uforstående overfor følgende udmelding: “Både dansk og international forskning peger på, at der er faktisk ikke dokumentation for, at lektier i sig selv gør elever dygtigere.” (Bragt i et interview med Anette Søndergaard Gregersen i Frie skolers fagblad, februar).
Hvad menes der med “lektier i sig selv”? Lektier er vel altid forbundet med en undervisning: en rammesætning og en guidning både før og efter lektieaktiviteten. Jeg mener ikke, at man får en retvisende forskning i lektier, hvis fokus er afskåret fra den undervisning, som de er knyttet til.
Lektier skulle gerne indgå i den overordnede pædagogisk/didaktiske plan for elevens udvikling i et givent fag. Derfor må lektier også være differentierede, tydeligt definerede og rammesat samt begrundet i et større perspektiv.
Jeg kan sagtens forestille mig scenarier, hvor lektier ikke har været meningsfulde og udbytterige for en given elev og sikkert også for en hel gruppe. Sådanne eksempler findes desværre ligeså vel, som der findes eksempler på dårlig undervisning.
Jeg har dog, i mine 10 år som indskolingslærer i danskfaget, set utallige eksempler på, at læsetræningen hjemme har hjulpet elever godt på vej i deres arbejde med at knække læsekoden. Jeg har også mange gange oplevet de yngre elever efterspørge flere lektier (de ensformige træningsopgaver) - fordi det er fedt at gøre noget, som man lige har lært at mestre.
Jeg tror godt, at børn kan holde til, at en del af skolearbejdet med at lære de basale færdigheder kan være møjsommeligt, så længe den almene undervisning desuden fyldes med meningsfuldt, oplivende og inspirerende indhold.
Jeg mener godt, at man kan tale om værdifulde lektier, så længe de er meningsfuldt forankret i undervisningen. Vi må forholde os til nødvendigheden af det repetitive arbejde med træning i de basale færdigheder, som skal tilegnes i skolen, samt arbejdet med børns udvikling af selvregulering.
