Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE, Skt. Jørgens Gade 40, st., Odense C.

Lige nu er det sommerferie, men til august står endnu et skoleår for døren og omkring 700.000 børn og unge tager fat på et nyt grundskoleår - enten på en friskole, en folkeskole, en privatskole, en lilleskole, en Rudolf Steiner skole, ved skrivebordet derhjemme eller på en af de andre typer grundskoler, vi kan bryste os af i Danmark.

Siden midten af 1800-tallet har vi givet forældre mandatet til at bestemme, hvor deres barn skal undervises og på hvilket værdigrundlag - og endda tilladt, at det kan foregå derhjemme.

Undervisningspligten - og netop ikke skolepligten - er i international sammenhænge ret enestående og udtryk for et særligt dansk frisind.

Derfor valfarter japanere og især koreanere hertil i disse år. De vil vide, hvordan denne tillid kan lade sig gøre, hvordan vi skruer systemet sammen - og ikke mindst hvordan vi lykkes så godt med at motivere børn og unge i den danske grundskole.

I årevis har danske skolefolk rejst til Singapore, Canada og Finland for at blive inspireret. Men lad os åbne vinduet mod Danmark og blive inspireret af hinanden.

Meget tyder på, at vi har rigtigt mange af svarene på, hvordan vi uddanner og danner børn og unge til at tage del i samfundet lokalt og globalt.

Derfor duer det ikke at sige " os og dem" om folkeskolen og friskolerne. Sådan opfatter jeg det ikke. For vi er jo alle en del af den danske grundskole. En grundskole, der har det formål at undervise vores børn, så de kan blive så dygtige som muligt.

Vi er også alle enige om, at hvert enkelt barn skal udfordres, støttes og have lige muligheder - uanset baggrund.

Jeg tror, at hvis vi ser forskelligheden som en styrke og mulighed, skaber vi det stærkest mulige fællesskab.

Jeg er enig med vores nye undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil i, at skoler skal være stærke fællesskaber, der åbner sig mod samfundet - og ikke det modsatte.

I disse år ser vi flere og flere friskoler, der opstår, fordi forældrene slet og ret brænder for en idé, et værdigrundlag og en særlig pædagogik, som får dem til at knokle i (mindst) et år frem mod skolestart. Lad os hylde den mulighed. Det er jo helt fantastisk, at vi i Danmark vover at lukke op for denne mangfoldighed. Der er brug for alle ildsjælene, og vi har brug for pædagogiske fyrtårne, der tør bruge den frihed, friskolerne er givet.

Det er protest mod det bestående i sin fineste form.

I god vekselvirkning med den øvrige grundskole.

Når forældrene tager medansvar for deres barns skolegang, sker der i tilgiftdét, at de får ejerskab til skolen. Og pludseligt kan man få forældre til både at betale skolepenge, gøre rent og bidrage i alle mulige sammenhænge. Civilsamfundet er en stærk kraft. Når vi kæmper om en fælles sag, kan vi få rigtigt mange ting til at ske. Det gælder overalt - og således også på skolerne.

Derfor vil jeg opfordre politikerne i de 98 kommuner til at glæde sig over den mangfoldighed af skoletilbud, som til august igen fylder skolerne med engagerede børn og voksne. Det er en gave for kommunerne, når forældrenes skoleønsker for deres barn respekteres.

I FRISKOLERNE er vi særligt optaget af det sociale ansvar, der følger med dét at lave skole. Vi er også optaget af, hvordan vi bedst kan udfordre den præstations-og perfekthedskultur, som presser mange børn og unge. Og så er vi optaget af, hvordan skolen kan ses som en forlængelse af hjemmet.

Det handler om, hvordan de stærke relationer mellem skole og hjem bliver skabt.

Disse emner går på tværs af skoletyper, og derfor går jeg til det nye skoleår med ønsket om, at vi - uanset skoletype - kan samarbejde om at gøre hele grundskolen endnu bedre. Jeg er overbevist om, at vi kan smitte positivt af på hinanden og at vi har mere, der samler os end skiller os.

Bragt i lokalmedier den 11. - 12. juli 2019