Af Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE, peter(at)friskolerne.dk, 40422027
Dét at lære af lyst trækker historiske tråde til det skolesyn, som Grundtvig i midten af 1800-tallet introducerede. Nemlig ideen om, at skole ikke kun handler om kundskaber men også er en skole med fokus på åndsfrihed, livsoplysning og dannelse.
Af samme grund taler vi i Danmark om »skolen for livet«, som også er grundtvigsk arvesølv. Altså det at forbinde skolen til livsoplysning i modsætning til den sorte skole med karakterer, udenadslære og eksamen.
Den tradition er der grund til at holde fast i netop nu. Når voksne begynder at opfinde umulige ord som »læringstab«, skaber vi et særligt billede af læring som en tankpasserpædagogik, der kan spildes, tabes og give efterslæb. Vi skal huske på, at det vi lyser på, er det vi ser, og at det i øvrigt er en myte, at man kun kan lære i et klasseværelse.
Keld Skovmand og Lene Tanggaard har netop udgivet bogen »Hvad vi taler om, når vi taler om at lære. Syv lærestykker til skolen«. Pointen i bogen er kort og godt, at børn og unge lærer mere end det, de bliver undervist i.
Vi har med Corona fået et kæmpe benspænd. Men, vi har også fået en gylden mulighed for at vende tingene på hovedet – se os selv udefra og bryde med »plejer«. Også når børn og unge igen får lov til at komme i skole. Jeg medgiver, at hjemmeskolen fungerer meget forskelligt fra barn til barn, men i stedet for at kaste beskyldninger om tabt læring og andre deprimerende begreber i hovedet på skolebørn, bør vi benytte chancen for at gribe sagerne an på nye måder - også når vi igen kan mødes fysisk.
Bragt i Skolemonitor 29. januar 2021
Jeg tror dybest set, skolerne har brug for en hjælpepakke i form af flere muligheder fremfor flere penge. Jeg ser et forår for mig, hvor børn og unge får lov at komme i skole igen med nogle af de restriktioner, vi kender. Små cirkler og god hygiejne. Og hvor vi sætter alt ind på at få fagene med ud i verden – og verden med ind på skolerne. Lad os prøve at fravige krav om timetal, fagrækker, skoledagens længde, bevægelse, bekendtgørelser mv. og give skolerne lokalt frihed til at lave den undervisning, de mener, der er behov for.
Til gengæld kunne vi stille kultur- og fritidslivet til rådighed, universiteterne, museerne, skolekoncerter, biblioteker, symfoniorkestre, teatre og virksomhedsbesøg. Landet er fyldt med sportshaller, svømmehaller, klatrevægge, squashbaner, fitness-centre, naturvejledere, friluftscentre, astrologer, spejdere, og spændende fagfolk og forskere – blandt andet virologer – der kan holde vedkommende oplæg.
Lene Tanggaard skriver i bogen Læringsglemsel at ”vi lærer bedst, når vi glemmer, at vi er i færd med at lære”. Derfor skal vi skabe rum for, at børn og unge kan blive opslugt af en sag, en oplevelse, noget ukendt, noget nyt. Læring er ikke en drivkraft i sig selv, men læring er en følge af at være optaget, opslugt, engageret, tændt af noget. Dén form for opslugthed kan ske på mangfoldige måder. Dét ved lærere og pædagoger.
Derfor forslår jeg, at vi skubber en »vælg-selv-pakke« af muligheder frem mod skolerne, overlader valget til de fag-professionelle og skruer ned for det instrumentaliserede skolesyn, som begrebet »læringstab« vidner om.
Aflys også afgangsprøverne, og giv i stedet friheden til det pædagogiske personale og stol på, at de véd, hvad der skal til efter Corona.
Gør det muligt at sende alle skolebørn på lejrskole, inden året er omme. De trænger til at mærke fællesskabet, sammenholdet og at blive rystet sammen igen. Lad os se lejrskoler som en investering i de vigtige fællesskaber, der er skolens fundament. Samtidigt vil det være en håndsrækning til campingpladser, lejrcentre, skovarealer, hoteller, vandrehjem m.v.
Vi har brug for udsyn og frihed efter en pandemi. Og vi kunne jo bede 20 af landet førende skoleforskere om at følge dét tillids- og frihedsforsøg og suge gode erfaringer ud i forhold til at blive klogere på at forstå, hvad skole egentlig er, og hvordan læring næres. Forskerne kunne se nærmere på praksis-faglighedens betydning, tværfaglighed, betydningen af begrænset politisk styring, lærerne/pædagogernes rolle og betydning, og værdien af det kreative, musiske, naturen, det idrætslige, og hvad legen kan gøre for skolen.
Lad os finde modet til at give fagfolk på skolerne frihed og tillid til at skabe de bedste muligheder for, at børn og voksne kan genoptage skole-fællesskabet og igen opleve lysten til at gå i skole, fordybe sig i fag, udvikle selvværd og opleve fællesskabet. Og lad os beslutte det nu, så skolerne kan gå i gang med at planlægge og få vished om rammerne for at etablere en skole præget af lyst, livsoplysning og åndsfrihed.
