Af Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE og Helle Jørgensen, skoleleder på Middelfart Friskole

I Danmark er der 31 prøvefrie skoler, hvoraf cirka halvdelen af disse er Rudolf Steiner Skoler og resten er friskoler, der værdimæssigt tager afsæt i de grundtvig-koldske tanker om, at udenadslære og eksaminer risikerer at tage lærelysten fra eleverne.

De prøvefrie skoler har således siden midten af 1800-tallet stået meget centralt i friskoletanken.

Gennem alle årene har disse skoler skullet forsvare deres ståsted som minoritet, og de seneste årtiers markante fokus på karakterer og optagelseskrav på såvel ungdomsuddannelser som videregående uddannelser har understreget behovet for dette.  

Vores uddannelsesverden er skruet sammen efter tal. Derfor forstyrrer det systemerne, når der kommer elever ud fra skoler, som ikke har tal med sig, men derimod grundige beskrivelser af den enkelte elevs faglige kunnen, praktisk/musiske kompetencer samt sociale og personlige kvaliteter.

Men, vi står ved en pædagogisk og retslig skillevej, for nye regler har negativ indvirkning på retsstillingen af eleverne fra de prøvefrie skoler sammenlignet med elever, der tager folkeskolens afgangseksamen. Det skaber utryghed hos eleverne, der risikerer at være ringere stillet end andre jævnaldrene, og forældrene ønsker selvsagt ikke at gamble med deres børns fremtidsmuligheder.

Som noget nyt skal eleverne fra de prøvefrie skoler til optagelsesprøve på den ungdomsuddannelse, de ønsker at søge ind på. Men, der er alt for megen vilkårlighed i bedømmelserne af eleverne fra de prøvefrie skoler. Et aktuelt eksempel fra en friskole viser, at ministeriet havde bedømt 4 elever til ikke at kunne tage en ungdomsuddannelse. Da skolen lagde pres på for en omvurdering, viste det sig, at 2 ud af de 4 elever alligevel bestod. Halvdelen af eleverne var således blevet fejlvurderet i første omgang. Det giver en alt for stor vilkårlighed i bedømmelsessystemet.

Det er slemt nok i sig selv, at sådanne oplevelser selvfølgeligt risikerer at fjerne unge menneskers tillid til egne evner, men det er jo også elevernes retsstilling, der er i fare. Skal vi sikre elevernes retsstilling, må vi insistere på, at mere end én censor bedømmer prøverne.

Det viser sig desuden, at sværhedsgraden på optagelsesprøven for elever fra prøvefrie skoler er markant sværere end de afgangseksamener, jævnaldrene elever skal præstere. I eksempelvis den engelskfaglige prøve skal der 80% rigtige svar til at bestå for en elev fra en prøvefri skole, mens en elev, der tager folkeskolens afgangsprøve, kan nøjes med 50% rigtige svar. Et tilsvarende billede gør sig gældende for matematik.

Som elev med folkeskolens afgangseksamen i bagagen kan man desuden nøjes med et gennemsnit på 3 i de bundne prøvefag, mens elever fra prøvefrie skoler skal præstere point svarende til 4.

Og i år er situationen – grundet corona – yderligere forværret for eleverne på de prøvefrie skoler, som jo i lighed med alle andre skolelever har tilbagelagt et ganske usædvanligt skoleår. Hvor elever, der går til folkeskolens afgangseksamen kan vælge, om de ønsker at anvende deres årskarakterer eller prøvekarakterer til at komme videre i ungdomsuddannelse, så får eleverne fra de prøvefrie skoler kun én chance. Som endda er betragteligt sværere – og anlagt på én enkelt censors vurdering.

Dette rammer også de folkeskoleelever, der eventuelt skal til optagelsesprøve, fordi de enten ikke har opnået et tilstrækkeligt højt gennemsnit i hverken årskarakterer eller eksamen. Disse elever vil også blive udsat for en prøve, der er sværere at bestå end den almindelige afgangseksamen.

Der er massivt fokus på karakterer i hele vores uddannelsessystem – og har været det længe. Men pendulet svinger også i den anden retning, fordi flere og flere uddannelsesinstitutioner eksperimenterer med prøve- og karakterfrihed i lyset af den bekymrende udvikling med unges mistrivsel. De prøvefrie skoler har taget et valg om at evaluere eleverne på andre måder end de summariske. Over de senere år er de endda blevet fremhævet som inspiratorer.

Det er helt uholdbart – for den enkelte elev, for skolerne og for samfundet – at elever fra prøvefrie skoler har ringere retsstilling i forhold til at komme videre på ungdomsuddannelser end elever, der tager folkeskolens afgangseksamen.

Vi har brug for, at der er politisk opmærksomhed dette område. Prøvefriheden er ikke bare en kronjuvel for friskolerne – det bør det også være for Uddannelsesdanmark. Vi skal holde fast i, at der skal være mere end én vej til målet. Det har vi en fin og lang tradition for i Danmark. Men det kræver politisk opmærksomhed på at give plads til, at prøvefrie skoler kan bestå og ikke udsættes for urimelig forskelsbehandling.

Bragt i Skolemonitor den 25. juni 2021