Der er optræk til debat om blandende skoler. Socialdemokratiet har siden regeringsskiftet annonceret, at der arbejdes på ideen om, at der på alle skoler maksimalt må være 30 procent elever med anden etnisk oprindelse end dansk.

Tanken om mere blandede skoler er sympatisk. Men hvis prisen er at ændre på skoledistrikter, ’busse’ børn rundt, fratage forældre deres frie valg af skole og potentielt lukke velfungerende skoler (folkeskoler som friskoler), forekommer det som en meget høj pris. Dertil kommer usikkerheden omkring, hvorvidt øvelsen overhovedet vil have den ønskede effekt.

Et element i kampen for mere blandede skoler, er det socialdemokratiske ønske om at lukke friskoler med muslimske værdier. Disse skoler er af politikere og medier i årevis blevet selve symbolet på et opdelt samfund.

Derfor er det positivt og betimeligt, at Rockwool-fondens forskningsenhed i juni 2021 udgav en rapport, hvori medborgerlig integration og trivsel blandt niendeklasseelever med anden etnisk herkomst end dansk undersøges. Elever fra niendeklasser på henholdsvis 19 friskoler med muslimske værdier og 75 folkeskoler med mindst en femtedal elever med anden etnisk herkomst end dansk udgør datagrundlaget.

Rapporten konkluderer, at elever, der går på friskoler med muslimske værdier, generelt set ikke skiller sig negativt ud i forhold til demokratiske værdier, politisk tillid, kompetencefølelse eller tilslutning til danske borgerdydsidealer. Altså det man kunne kalde medborgerskabs-værdier.

Der findes ikke en »modborgerlig« identitet blandt niendeklasseelever på disse skoler sammenlignet med elever i folkeskolerne. Faktisk konkluderer forskerne, at elever på friskoler med muslimske værdier er mindre fordomsfulde end deres jævnaldrende på folkeskolerne. Og der er heller ikke noget i rapporten, der tyder på, at niendeklasseelever på friskolerne føler sig mindre knyttede til Danmark eller har mindre ønske om at være danske end niendeklasseelever med muslimsk baggrund i folkeskolerne. Faktisk tværtimod!

Og elever på friskoler med muslimske værdier har i signifikant højere grad respekt for forskellige kulturer og er mere lydhøre overfor forskellige perspektiver, når klassen diskuterer emner som diskrimination, danskhed og kulturelle forskelle. Desuden har eleverne i friskolerne bedre trivsel og bedre forhold til deres lærere.

Med andre ord: Muslimske friskoleelever er (mindst) lige så velintegrerede som muslimske elever i folkeskolen – og når man sammenligner elever med dansk oprindelse i de folkeskoler, der har deltaget i undersøgelsen, er forskellene i medborgerlig identitet også små.

Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA, har peget på, at det handler mere om ressourcer end om procentsatser - »uanset løsningen skal man sikre, at man har lærere, der er uddannet i at undervise tosprogede elever, og at man har gode rammer for skole-hjem-samarbejdet. Det er de pædagogiske kompetencer, der rykker eleverne, siger Andreas Rasch-Christensen til DR. Dette argument er blevet understreget og gentaget af en række folkeskoleledere den senere tid.

Tidligere analyser har påvist, at elever fra friskoler med muslimske værdier faktisk klarer sig bedre videre i uddannelsesverdenen – både på den korte og lange bane. Men mange politikere har fejet dette væk med, at faglighed ikke er nok. Det handler om medborgerskab.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skrev i et debatindlæg i Politiken den 7. september 2017 »Man kan lære at læse og regne på disse skoler (red: muslimske friskoler), men kan man også lære at være samfundsborger, når man ikke lærer samfundet at kende?

Svaret har RockwoolFonden nu givet: Ja!

Faktisk lykkes denne bestræbelse endnu bedre end i folkeskolerne. Så hvis hele denne debat handler om en ægte interesse i at hjælpe disse elever – i friskolerne og folkeskolerne – ind i samfundet fremfor en ideologisk indædt kamp om at fremture konsekvent overfor muslimske medborgere, burde alle os – der ønsker det bedste for disse elever – sætte os om et bord og spørge os selv, hvordan det reelt bedst kan ske.

I alt for lang tid har vi lagt øre til en debat, der beror på fornemmelser og ideologi. Lad os tage forskningsresultaterne gennem de senere år under armen og mødes – praktikere, politikere og interesseorganisationer – for at finde de bedste løsninger på den lange bane.

Bragt i Skolemonitor den 27. august 2021

Faktaboks om Rockwool-fonden
ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed arbejder upartisk og videnskabeligt.

Karakteristisk for forskningen er, at den altid tager afsæt i væsentlige og relevante udfordringer for velfærdsstaten.

Målet med forskningen er at forbedre vidensniveauet og kvaliteten af den offentlige debat og skabe det bedst tænkelige udgangspunkt for de politiske beslutningstagere.
Læs mere: https://www.rockwoolfonden.dk/forskning/