Brug Datatilsynets skabelon til skolens databehandleraftale
Indgåelse af databehandleraftaler er et anliggende mellem skolen og skolens leverandører.
I henhold til gældende persondataretsregler skal skolen indgå behandleraftaler med sine leverandører.
Indgåelse af en databehandleraftale kan være vanskelig for skolen at overskue, og derfor anbefaler Friskolernes Hus, at skolen lader sig inspirere af Datatilsynets standardskabelon for en databehandleraftale.
Se vejledning til databehandleraftale her.
Brug skabelonen, som den er, eller udarbejd jeres egen
Skabelonen kan enten anvendes, som den er, eller I kan bruge den som en tjekliste i forbindelse med udarbejdelse af jeres egen.
Vær opmærksom på, at det til enhver tid er skolen, som dataansvarlig, der er ansvarlig for de vilkår, som aftalen bliver indgået på.