Underretningspligten i friskoler

Som ansat på en friskole har man en skærpet underretningspligt, hvis man under tjeneste får kendskab til eller grund til at antage; 

• At et barn eller ung under 18 år kan have behov for særlig støtte
• At et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 på grund af de vordende forældres forhold, eller
• At et barn eller ung under 18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller
• At et barn eller ung under 18 år har været udsat for overgreb.

Det er samtidig skoleledelsens pligt at sørge for, at der er de rigtige rammer på skolen for, at mistrivsel hos eleverne opdages, at de ansatte kender deres underretningspligt, og at der underrettes, når der er behov for det.

Underretning - hvordan?
Vejledningen beskriver bl.a., hvordan man henvender sig til kommunen, hvad kommunen foretager sig, og hvilke tilbagemeldinger man kan forvente fra kommunen. Vejledningen beskriver også muligheden for underretning til Ankestyrelsen.

Derudover giver vejledningen en række eksempler på situationer og tegn, der kan give anledning til at underrette.

Alle skoler bedes orientere sig grundigt om indholdet. Materialet sendes også i trykt version til skolerne.
Hent vejledningen her.

Der kræves ikke et kendskab til barnets eller den unges forhold med en sådan sikkerhed, at man har formodning om, at barnet eller den unge kan have brug for særlig støtte. Derimod skal der være tale om en antagelse, der er begrundet i barnets eller den unges forhold, som har givet grund til bekymring for barnets eller den unges udvikling eller sundhed, der betyder, at barnet eller den unge kan have for behov for særlig støtte.

Underretningspligt uanset årsag til mistrivsel 
Underretningspligten indtræder uanset årsagen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. Den, der underretter, skal ikke foretage en vurdering af, om barnet eller den unge kan opnå særlig støtte. Denne vurdering foretages af kommunen. Kommunen skal herefter i de fleste tilfælde inden for rimelig tid give en tilbagemelding på, om kommunen har iværksat en undersøgelse eller foranstaltninger for det barn eller den unge, som underretningen omhandler.

Der er ikke nogen formkrav til, hvordan underretningen skal ske, men kommunerne kan have nærmere retningslinjer for skemaer og lignende. Underretningen kan derfor også umiddelbart ske anonymt, men eftersom der er tale om underretning foretaget af en fagperson, bør denne stå ved sin indberetning.

Udvidet underretningspligt ved fx fravær
I år 2013 kom den udvidede underretningspligt som beskrevet i punkt 3 ovenfor. Reglen er møntet på de tilfælde, hvor det må antages, at et bekymrende ulovligt skolefravær kan indikere, at der er vanskeligheder i barnets eller den unges forhold. Ulovligt skolefravær betegner de tilfælde, hvor eleven har mange forsømmelser af kortere eller længere varighed eller meget lange fraværsperioder, som ikke skyldes fx sygdom eller ekstraordinær frihed med skolelederens tilladelse. 

Ulovligt skolefravær kan også omfatte tilfælde, hvor eleven har meget lange fraværsperioder i forbindelse med fx udlandsophold, herunder selvbestaltet feriefravær. Der kan imidlertid også forekomme tilfælde, hvor der vil være grund til at underrette kommunen, selv om elevens fravær ikke af skolen er kategoriseret som ulovligt fravær, men hvor fraværet er kategoriseret som fravær på grund af elevens sygdom eller lignende..

Sådan gør du
I Undervisningsministeriets materialer kan du se eksempler på håndtering af underretningspligten i praksis.
Læs pjecen ”Den professionelle bekymring” og det tilknyttede materiale herunder.