Skab nye oplevelser med øens helt specielle atmosfære
Ungdomsøen Ungdomsøen ligger midt i Øresund, kun 30 minutters sejlads fra hjertet af København.
Øen er åben året rundt som ramme om både lejrskoler, faglige ture eller ryste-sammen-dage.
Øen er skabt som en udviklings- og oplevelsesplatform for danske unge og er en oplagt udvidelse af klasselokalet for både grundskoler, efterskoler, højskoler, ungdomsuddannelser og andre faglige fællesskaber.
Unge GEÅ'er er en del af værtsskabet
Unge mellem 18-30 kan Give Et År (GEÅ), hvor de bor på øen og er med til at skabe aktiviteter og fællesskaber med andre unge
Ungdomsøens unge GEÅ'er står til rådighed til at arrangere aktiviteter i øens mange spændende faciliteter, fx arbejde med verdensmål, teambuildingaktiviteter eller andet.
Overnat på Ungdomsøen
Man sejler til Ungdomsøen fra København og Det er oplagt at overnatte på øen enten i sovesale, telte eller shelters og øen tilbyder fuld forplejning, leje af køkkenfaciliteter til gør-det-selv-middag og steder, hvor man kan spise medbragte mad(pakker).
Ungdomsøens særlige historie som gammelt militærfort skaber helt exceptionelle rammer for at være sammen på en anderledes måde udenfor skolen.
Læs mere om Ungdomsøen her.