fjern søgeboks

Skoleleder til Kalundborg Friskole

Har du ambitioner som skoleleder, om at videreudvikle vores skole, til et sted hvor nysgerrige børn fortsat trives. Hvor der er forventninger og vi stiller positive krav til hinanden – så er Kalundborg Friskole måske noget for dig? 

Kalundborg Friskole bygger på en lang tradition om at udvikle og drive skole med afsæt i et grundtvig-koldsk værdisæt. Her lærer elever at lære og de udvikles i åndelige og faglige fællesskaber.

Ansvar og opgaver 
Som skoleleder på Kalundborg Friskole vil du indgå i et tæt samarbejde med skolens bestyrelse og de ansatte. Du er hovedansvarlig for implementering og forankring af skolens værdisæt i hverdagen. Du skal være med til at skabe tydelige rammer og retningslinjer ved at udforme visioner for skolens fremtid. Derudover skal du kunne sikre en skole, der er kendetegnet ved høj faglighed og almen dannelse. 

Som skoleleder har du overordnet ansvar for:

  • skolens udvikling og daglige drift
  • styring af skolens økonomi 
  • at sikre undervisning og trivsel for skolens elever i et fagligt og pædagogisk udviklende miljø
  • administrative opgaver i samarbejde med vores sekretær
  • at skolen er en attraktiv arbejdsplads

Som skoleleder kan du: 

  • sætte retning for udvikling af skolen i samarbejde med skolens personale og elever 
  • tage lederskab
  • tage ansvar for administrative opgaver, drift, skemalægning, personaleledelse samt økonomi og arbejder derigennem velbegrundet og ansvarligt med skolens ressourcer
  • gøre skolens ansatte til tydelige medspillere for derigennem at skabe grundlag for medarbejdertrivsel, arbejdsglæde og kompetenceudvikling
  • i samarbejde imødekomme problemstillinger og udfordringer både anerkendende og konstruktivt. Du forstår vigtigheden af en rettidig og nærværende kommunikation
  • arbejde kontinuerligt med skolens synlighed, også i lokalsamfundet, for derigennem at sikre tilgang til skolens kommende årgange
  • Møde alle med et godt humør og en smittende entusiasme

Vi ønsker en skoleleder, der:

  • kan samle hele skolen
  • har en relevant uddannelse samt undervisningserfaring og gerne ledelseserfaring 
  • har karisma og kommunikerer tydeligt
  • har et visionært og strategisk blik for udvikling af skolen i samarbejde med skolens bestyrelse og ansatte 
  • trives med at arbejde struktureret
  • kan arbejde i krydsfelter og tager udfordringerne op samt er garant for konstruktive løsninger
  • har økonomisk indsigt og forståelse

Vi tilbyder: 

  • en skole der bygger på tillid og åbenhed mellem elever, ansatte og forældre 
  • en skole med traditioner i skønne omgivelser, der giver stor mulighed for at inddrage uderummet i det daglige pædagogiske arbejde
  • muligheden for at præge skolens udvikling med udgangspunkt i skolens værdier 
  • et dedikeret team af kompetente medarbejdere 
  • et tæt samarbejde med skolens bestyrelse 

Om os 
Kalundborg Friskole er en skole med mange og lange traditioner, klar til næste udviklingsskridt.

Vi har 216 elever fordelt på årgangene 0.- 9. klasse, en SFO med 100 elever fra 0.-4. klasse, et hold af passionerede medarbejdere og en aktiv bestyrelse. 

En grundlæggende værdi på Kalundborg Friskole er fællesskab.


Praktisk info 
Ansøgningsfrist: 10. november 2024 
Tiltrædelse: Snarest eller 1. januar 2025

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler mv. af 16. april 2019.

Ansøgning + CV sendes pr. mail til kontor(at)kalfri.dk
 

Ansættelsessamtalerne afholdes efter ansøgningsfristen. 

1. samtalerunde: 18. november 2024
2. samtalerunde: 25. november 2024

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Rasmus Eriksen på telefon 40 92 73 41 eller viceskoleleder Mikael Larsen på telefon 29 21 06 79.

Kontaktinformation:

Kalundborg Friskole
Lerchenborg 10
4400 Kalundborg

Tilføjet:
14. oktober 2024


Ansøgningsfrist:
10. november 2024

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12