Magasinet Friskolen sætter i dette TEMA fokus på fællesskabet på friskolen. På Druestrup Friskole mellem Næstved og Køge arrangerer frivillige elever i 7. klasse legepatrulje for de øvrige elever et par gange om ugen. For det handler om sammenhold og om altid at have nogen at lege med.
HVORNÅR HAR I SIDST OPDATERET JERES RUSMIDDELPOLITIK PÅ FRISKOLEN? Noget tyder på, at vi med fremkomsten af nikotinposer og – ikke mindst – puff bars, bør revidere skolens politik for rusmidler. Og måske have et nyt blik på, hvilke klassetrin den er målrettet. FIND "Nikotin forklædt som slik".
I DETTE NUMMER kan du også læse bestyrelsens Skriftlige beretning for 2022, fordybe dig i Friskolestatistik, foreningens regnskab og meget mere. Derigennem har du mulighed for at forberede dig på det forestående landsmøde i foreningen 29. - 30. april på Comwell Kolding.
Læs også portrættet af sangerinden MØ, som er tidligere friskoleelev og som mindes, hvordan hendes tid på Odense Friskole har været med til at forme hende. Find "Friskolen er en del af MØ".
Hvad fylder hos vores elever? I denne runde elevklummer har eleverne selv valgt, hvad de gerne vil skrive om. Det er der kommet et væld af meget forskellige elevklummer ud af. Du kan læse fem af dem i magasinet denne gang. Fælles for dem er, at det er betragtninger fra den enkelte friskoleelevs liv, som det ser ud lige nu.
I artiklen "Vi bruger friheden til..." er vi denne gang på besøg på Lyngbjerggårdskolen, der bruger deres frihed til at holde børnemøder med alle deres elever flere gange om året i stedet for at have et fast elevråd. ”Det handler rigtig meget om at inddrage vores elever, så de bliver aktører i deres egen dagligdag. Og det er børnemøderne rigtig gode til,” siger skoleleder Erik Steffensen.
Ovenstående er bare noget af det, der har fundet vej til Magasinet Friskolen nr. 38. Hvis du ikke sidder med en fysisk udgave af magasinet, så husk at du kan læse og dele alle historier gratis på www.magasinetfriskolen.dk
God læselyst!
HUSK AT DOWNLOADE MAGASINETS APP!
APP'en kan downloades her:
iPhone/iPad
Android- Smartphone/tablet
Computer